Yvonne Alonso er glad for sit arbejde i Diesel-butikken på strøget i København. Som noget nyt får hun stillet det tøj til rådighed, hun skal gå i.
”Jeg har arbejdet steder, hvor du skal lægge mange penge for det tøj, de vil have dig til at gå i,” siger Yvonne Alonso.
Hendes cowboy-jakke er forvasket på en moderigtig måde.
Hvis en kunde skulle føle sig fristet til at købe samme jakke, bukser og trøje, som den 29-årige kvinde har på, ville kasseapparatet stensikkert kræve et beløb over 2.000 kroner.
Levende mannequiner
Og det er faktisk meningen, at Yvonnes påklædning skal inspirere folk til at svinge dankortet.
Derfor stiller Diesel-butikken tre outfits til rådighed hvert halve år – seks om året.
Ifølge Avisen.dk’s lommeregner svarer det til tøj for minimum 12.000 kroner om året i indkøbspris.
Skulle slippe 1.000 kroner om måneden
Hos Yvonne Alonsos tidligere arbejdsgiver – få meter fra Diesel-butikken – var det hende selv, der lagde de penge.
”Jeg kunne ikke arbejde derovre uden at bruge mindst 1.000 kroner om måneden,” siger Yvonne Alonso.
Efter skattefar udgjorde de penge, hun var nødt til at bruge på arbejdstøj, ofte en tiendedel af det, hun fik udbetalt, fortæller hun.
"Ren udnyttelse"
”Selvfølgelig kan det mærkes. Det ville være noget andet, hvis det var noget, som du selv valgte at bruge penge på,” siger Yvonne Alonso.
I tøjbranchen er det ”fuldstændigt normalt”, at arbejdsgiveren kræver, at deres ansatte har butikkens mærkevarer på, når de arbejder, siger hun.
”De udnytter, at folk har brug for et job og ikke tør sige fra. Det er ikke i orden,” siger Yvonne Alonso.
Ni års erfaring
Hun har arbejdet som tøjsælger i ni år.
”Det burde være en selvfølge, at du får det tøj, du forventes at gå i,” siger Yvonne Alonso.
"Sådan er det ikke."