David Trads er journalist og forfatter.
DET ER nemt – meget nemt – at se, hvem de største vindere er i Lars Løkke Rasmussens store politiske drøm:
Tjener du over 470.000 kroner om året, ja, så kan du begynde at stable tusindlapperne. Op til 25.000 kroner i skattelettelser – lige til at bruge på mere champagne og kaviar.
Men hvem er de største tabere egentligt?
Ja, jeg ser især tre grupper, som bliver hårdt ramt:
Taber #1: Dem uden arbejde!
Regeringen giver to særlige fradrag, som er målrettet folk, som får eller har et arbejde:
ET SÆRLIGT beskæftigelsesfradrag på 4.500 kroner, som er målrettet folk med lave og mellem indkomster – og en særlig jobpræmie på 30.000 kroner for langtidsledige, som kommer i job.
Ideen flugter med Venstres ambition om, at ’det skal kunne betale sig at arbejde’ – og den flugter også med flere års tendens om at begunstige folk i arbejde med særlige fradrag. Godt for dem, der er i arbejde, men selvsagt ikke for dem uden for arbejdsmarkedet.
Faktisk bidrager den slags ’jobfradrag’ selvsagt til, at uligheden i samfundet øges – idet dem, som forbliver uden arbejde (langtidsledige, dagpengemodtagere, førtidspensionister og så videre), langsomt sakker bagud i realindkomst.
Taber #2: Dem på SU!
Regeringen lægger op til et mere ’robust’ (Løkke-slang for ringere) SU-system:
Studerende kan frem over kun modtage SU i den normerede studietid – og, endnu værre, de må frem over leve med 20 procent mindre i SU.
IDEEN FLUGTER med Venstres holdning om, at SU systemet er for ’generøst’, som Ulla Tørnæs, uddannelsesminister, udtrykker det. Hun er i øvrigt et strålende eksempel på, at systemet engang var ’generøst’, idet hun studerede i syv år på fire uddannelser. Uden at blive færdig!
De studerende får frem over mulighed for at låne mere end hidtil, så kombinationen af den lavere SU og de større lån samlet giver dem et større rådighedsbeløb end i dag. Men: Mon ikke de fleste andre ville betakke sig på et indkomsttab på 20 procent? Og så gældsætte sig!
Taber #3: Dem på vej på pension!
Regeringen ønsker at ’tilpasse økonomien til den højere levealder’, som de siger:
Konkret betyder det, at pensionsalderen vil blive øget med et halvt år – for såvel efterløn (fra 63 år til 63,5 år) som for folkepensionen (fra 67 til 67,5 år).
Ideen er ikke ny, for skiftende regeringer – Nyrup i 1990erne, Fogh/Løkke i 2000erne – har ønsket at hæve pensionsalderen, fordi danskerne ganske enkelt lever længere. Denne gang går Løkke imidlertid heftigere til den, idet han rykker ved en allerede indgået aftale.
DEN NYE aftale indfases fra 2025, men der er udstedt et løfte om, at der indføres en særlig ’seniorfleksjobs-ordning’, som angiveligt skal hjælpe nedslidte danskere. Den kender vi dog endnu ikke de nærmere betingelser for.
De tre tabere – dem uden arbejde; de studerende; og dem på vej på pension – vil alle sammen negativt mærke konsekvenserne, hvis Løkkes plan bliver til virkelighed. De er ikke de eneste, men det er vel ret tydeligt, hvad retningen er:
Dem, der har mindst, skal bidrage med mest – og dem, som har mest, skal have endnu mere.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.