- Det blev til en feriedag.
Sådan lød budskabet i gentagne sms'er til en chauffør i en dansk transportvirksomhed, når der ikke var arbejde nok til ham. På den måde blev chaufføren med dags varsel tvunget til at holde en feriedag.
Men den går ikke, fastslår Arbejdsretten i en ny afgørelse, der endnu ikke er offentliggjort, men som Avisen.dk har fået indsigt i. At sende medarbejdere på ferie med så kort varsel, uden at medarbejder og arbejdsgiver har aftalt det, er nemlig i strid med både ferielov og transport-overenskomstens bestemmelser.
LO's næstformand, Arne Grevsen, er tilfreds med Arbejdsrettens afgørelse:
- Der er nogle arbejdsgivere, der er alt for langt ude, og som er begyndt at tænke alt for kreativt. Det er godt, at vi får stadfæstet, arbejdsgiverne ikke alene bestemmer, hvornår folk skal holde ferie, og at de ikke kan begrunde det med, at der ikke er noget at lave den enkelte dag, siger Arne Grevsen.
LO førte sagen på chaufførens vegne i Arbejdsretten.
Varsel på tre måneder
Vil en arbejdsgiver pålægge en medarbejder at holde ferie på et bestemt tidspunkt, skal det ifølge ferieloven varsles tre måneder i forvejen. Er der tale om feriefridage, er varslet en måned. Reglerne kan imidlertid fraviges, hvis arbejdsgiver og medarbejder er enige om det. Det fremgår af både ferieloven og af den overenskomst, som chaufføren var omfattet af.
I den konkrete sag blev arbejdsgiveren pålagt at betale knap 5.900 kroner for de i alt 30 timer, hvor chaufføren via sms havde fået besked på at holde fri. Derudover skal arbejdsgiveren betale en bod på 8.000 kroner, der også omfatter en tidligere bod, som ikke blev betalt til tiden.
Arbejdsgiveren kunne nemlig ikke bevise, at chaufføren selv havde valgt at holde feriefridage i stedet for at møde ind og udføre forefaldende arbejde. Retten fastslår, at medarbejderen ikke på 'en tilstrækkelig måde' var gjort bekendt med muligheden for at møde ind på jobbet.
Arbejdsretten understreger også, at det 'påhviler' arbejdsgiveren at bevise, at medarbejderen 'i hvert tilfælde var gjort bekendt med, at det var valgfrit, om han ville blive hjemme og bruge en feriedag eller en feriefridag, eller om han ville komme på arbejde.'
Manglende dokumentation
Under sagen sagde direktøren i transportvirksomheden, at chaufføren kendte muligheden for at møde ind på job, selv om der ikke var kørsel til ham. Ifølge direktøren havde chaufføren på linje med andre kolleger selv valgt at holde fri og også udfyldt sine arbejdssedler derefter.
Men den forklaring købet Arbejdsretten ikke. Ifølge retten havde direktøren ikke bevist, at chaufføren var klar over, at han rent faktisk havde et alternativ til at holde fri.
I Dansk Arbejdsgiverforening, der førte sagen for virksomheden, understreger advokat Tine Benedikte Skyum, at gældende varsler naturligvis skal overholdes.
- Men hvis man indgår en anden aftale, og det må man gerne, så er det vigtigt for alle parters skyld, at der er en eller anden form for dokumentation. Arbejdsgiveren her kunne nok have sikret sig ved, at medarbejderen havde skrevet under på, at han havde valgt at bruge en feriefridag, siger Tine Benedikte Skyum, der også nævner, at virksomheder med fordel kan beskrive gældenede regler i personalehåndbogen.
Ikke en enlig svale
I 3F Transport kender forhandlingssekretær Kim Rene Busch til flere sager, hvor medarbejdere står tilbage med regningen, når de med kort varsel får besked om ikke at møde ind. Arbejdsgiverne er dygtige til at lade spørgsmålet om, hvem der skal betale for fridagen stå ubesvaret hen, mener 3F'eren.
- Det her er ikke en enlig svale. Og der er mange medlemmer, der ikke kender til varslingsreglerne, siger Kim Rene Busch.
Han er optaget af, at arbejdsgiverne ikke skal kunne 'springe over, hvor gærdet er lavest':
- Hvis arbejdsgiveren ikke på forhånd har gjort det klart, at 'nu aftaler vi en feriefridag, som du selv skal betale,' så må arbejdsgiverne betale, siger Kim Rene Busch.
3F spotter typisk sagerne, når medlemmer fratræder et job, og fagforeningen i den forbindelse gennemgår deres timesedler.
Det er ikke første gang, at en virksomhed må bøde for at sende en chauffør på ferie med kort varsel.
I marts blev en sag afsluttet med et forlig, som betød, at transportvirksomheden skulle betale gdot 7.000 kroner i manglende løn plus en bod på 3.000 kroner.
Chaufføren fik normalt besked om at holde fri aftenen før eller morgenen, men der var også dage, hvor han nåede at møde op på arbejdspladsen, før han fik at vide, at der ikke var kørsel til ham.