Som ansat i et skadesservice-firma har Nes Nissen Bitton travlt efter sommerens oversvømmelser. Men for tre år siden var han arbejdsløs, og lod sig rekruttere til det, der lød som et fast job som chauffør i et vognmandsfirma.
“Jeg blev jo nærmest lidt euforisks ved udsigten til ikke at være arbejdsløs mere. Men set i bakspejlet var det jo tydeligt fra starten, at der var noget galt. Der var sgu’ ikke noget job bagefter, og det havde der aldrig været,” siger Nes, der i dag er 24 år.
Nes var blandt de 100 arbejdsløse, der blev plukket fra sjællandske jobcentre til et 16 ugers uddannelsesforløb hos køreskolekoncernen TUC med udsigt til et job som chaufførvikar hos vogmandsfirmaet AEH Leegaard.
Læs artikel Fup-firma tog røven på 100 arbejdsløse
Nes begyndte på et introduktionsforløb hos jobcenteret DUCAS. På den sidste dag dukkede en person op og præsenterede sig som vognmanden fra AEH Leegaard.
For dovne og dyre
“Jeg rakte hånden op og spurgte ham, hvorfor der var behov for 100 nye chauffører, når der var flere tusinde arbejdsløse,” fortæller Nes.
Vognmanden forklarede, at uddannede chauffører var for dovne og for dyre.
“Han fortalte, at tiden var inde til at ekspandere, hvis man ville være landsdækkende vognmandsforretning, og at han havde behov for et helt nyt og “uspoleret” mandskab,” fortæller Nes.
Krifa: “Det stinker”
Først tog han taxakørekort, og derefter lastbilkørekort. Undervejs i uddannelsesforløbet begyndte rygterne at løbe om, at der var lusk indblandet, og at der ikke fandtes nogen job bagefter.
Flere gik til deres fagforening. Nes var ikke selv i fagforening, men kontaktede Krifa, hvor hans kæreste var medlem.
“De sagde bare, at det stank, og at vi formentlig var blevet snydt,” siger han.
Ganske rigtigt. En uge før køreprøven til lastbil fik Nes en fyreseddel.
De kursusansvarlige hos DUCAS opfordrede ham til at droppe kørekortet.
Tilbage på jobcenteret
“Men jeg fandt selv ud af, at jeg havde krav på at gøre det kursus færdigt, jeg var i gang med,” fortæller han.
Mange af kursisterne blev sure over, at der alligevel ikke vankede job.
“Det var virkelig bittert at skulle tilbage på jobcentret. Nu havde man lige troet, at det var slut med at stå skoleret dernede,” siger Nes.
Tilbage på jobcentret i Ballerup var der ikke megen sympati at hente fra jobkonsulenten, der i første omgang havde godkendt uddannelsesforløbet hos TUC.
“Han grinede bare og sagde, at han vist havde sendt mig ned til Stein Bagger. Det var jo det, det var. Total Stein Bagger,” slutter Nes.