Kriminelle med graverende forbrydelser på samvittigheden kan være heldige at slippe for straf.
Blot fordi sagerne imod dem er for dårligt forberedte.
Den dårlige forberedelse af sagerne hænger sammen med massivt arbejdspres i Anklagemyndigheden i Særlig Efterforskning Øst i Københavns Politi. Her har stressede jurister begået alvorlige fejl i nogle af de mest komplicerede straffesager herhjemme.
Sager, der blandt andet handler om våben, organiserede tyvebander samt rocker- og banderelateret kriminalitet.
Det fremgår af en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået aktindsigt i. Arbejdspladsen har fået et påbud og har indtil den 15. juni til at få rettet op på forholdene.
Juristerne i Anklagemyndigheden oplyser, at dårlig forberedelsestid og højt arbejdspres har den konsekvens, at der sker brud på retsplejeloven og fejl i kendelser om telefonaflytning, fordi de ikke når at kontrollere efterforskernes arbejde.
Fejl, der i sidste ende må indberettes til Justitsministeriet. Derudover frygter juristerne, at det høje arbejdspres i yderste konsekvens kan føre til, at tiltalte går fri.
"Noget nær en katastrofe"
Ifølge Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, er sagen yderst bekymrende.
- Det her er ret alvorligt. Det er alvorligt for retssamfundet, når dem, der sidder med de mest alvorlige straffesager, ikke har tid nok til at forberede sig, siger han og fortsætter:
- Det er noget nær en katastrofe, hvis store, tunge straffesager, der er kastet masser af ressourcer efter, ender med at blive en fuser.
Jurist og professor emeritus ved Københavns Universitet, Eva Smith, er enig.
- Der bør ikke ske fejl, og hvis det skyldes et højt arbejdspres, må man gøre noget ved det, siger hun.
Chefanklager Ida Sørensen, der er arbejdsgiver for de pressede anklagere og jurister, erkender, at der ind imellem sker fejl, når der skal indhentes kendelser til aflytning af bestemte telefonnumre. Fejlene betyder, at man kommer til at aflytte forkerte telefonnumre.
- Vi tager det ekstremt alvorligt, når vi får sådan et påbud fra Arbejdstilsynet. Det er kommet efter en meget travl periode nede i advokaturen. Men der er jo altid en risiko for, at der sker fejl, når vi har med mennesker at gøre, siger Ida Sørensen.
Måtte stå skoleret for dommer i 45 minutter
Det dårlige arbejdsmiljø hos juristerne i Særlig Efterforskning Øst har stået på siden januar 2017 og er blandt andet udløst af, at efterforskningsgruppen de seneste tre til fire år er blevet opnormeret fra 50 til 160 medarbejdere uden en tilsvarende opnormering af juristgruppen.
Det er ikke ualmindeligt, at ansatte arbejder 15 timer over om ugen i særligt travle perioder.
- Det her er ret alvorligt. Det er alvorligt for retssamfundet, når dem, der sidder med de mest alvorlige straffesager, ikke har tid nok til at forberede sig.
Juristernes hovedopgave er at kontrollere efterforskernes arbejde, inden sagerne kommer for retten. Straffesagerne er komplekse og koncentrationskrævende, og ofte må juristerne lave 'brandslukning', og de når ikke altid at sætte sig ind i detaljerne i de enkelte sager.
Juristerne fortæller til Arbejdstilsynet, at samarbejdet med efterforskerne ofte kører af sporet. Og at efterforskerne taler ned til dem, hvis de ikke oplever, at juristerne gør arbejdet hurtigt nok.
Når juristerne sidder som anklagere i retten, må de også stå model til lidt af hvert. Flere fortæller, at de har oplevet at blive overfuset af forsvarsadvokater og dommere, hvis de ikke har haft tid til at forberede anklageskrifterne godt nok.
- Sagen har givet anledning til selvransagelse.
De er blandt andet blevet kaldt "inkompetente" og "patetiske", og en anklager oplyser at være blevet skældt ud af en dommer i 45 minutter på grund af en fejl i et telefonnummer i en kendelse. Vedkommende betegner oplevelsen som en regulær afklapsning.
Chefanklager Ida Sørensen fortæller, at Anklagemyndigheden har diskuteret den hårde tone med præsidenten for Københavns Byret, og parterne er blevet enige om, at det skal ophøre.
Risikerer alvorlige sygdomme
- Sagen har givet anledning til selvransagelse. Den rammer direkte ned i anklageopgaverne og det samarbejde, vi har med andre. Vi mener, der skal være en ordentlig og respektfuld omgangstone blandt vores medarbejdere og samarbejdspartnere, der arbejder tæt sammen omkring de store straffesager, siger Ida Sørensen.
Chefanklager Ida Sørensen tager påbud fra Arbejdstilsynet "ekstremt alvorligt". Foto: Københavns Politi
Det dårlige arbejdsmiljø har haft store personlige konsekvenser for de ansatte. Jurister oplyser, at de ofte på jobbet døjer med oppustet mave, og nogle når ikke at spise frokost. En del har ondt i hovedet og uro i kroppen, når de er på arbejde.
Den arbejdsrelaterede stress har ført til søvnproblemer, og ansatte oplyser, at de må stå op klokken fire om natten for at forberede sig til en retssag.
Arbejdstilsynet vurderer, at de ansatte på sigt risikerer at udvikle angst, depression og hjertekarsygdomme, hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet.
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra juristernes fagforbund Djøf, men fagforbundet har ikke ønsket at stille op til interview.
- Særlig Efterforskning Øst er en enhed under Københavns Politi, der varetager regional efterforskning i politikredsene i region øst.
- Det er typisk tung og kompleks efterforskning, der geografisk foregår i flere politikredse. Enheden efterforsker blandt andet sager, der er relateret til rocker- og bandekriminalitet og våbenkriminalitet.
- Særlig Efterforskning Øst består af en juristgruppe, der er ansat i anklagemyndigheden i efterforskningsenheden, og en efterforskergruppe.
- Juristgruppen består af 9 ansatte samt 2 ansatte, der er udlånt fra andre afdelinger.
- Efterforskergruppen er de seneste tre til fire år blevet opnormeret fra 50 til 160 medarbejdere.
- Juristerne skal lægge den overordnede retning for efterforskningsarbejdet, således at sagerne kan holde i retten og føre til domsfældelse.
- Særlig Efterforskning Øst og Særlig Efterforskning Vest (Vestdanmark) er erstatning for Task Force Indbrud, Task Force Øst og Task Force Vest, der blev nedlagt i 2017.
Kilder: Arbejdstilsynet/Særlig Efterforskning Øst
UDVID