Venstre-regeringen og de borgerlige partier møder nu hård kritik og kan muligvis blive inddraget i en retssag om den omstridte lov om integrationsydelse, der i dag træder i kraft og rammer tusindvis af mennesker.
Advokat Line Barfod fra Advokaterne Foldschack, Forchhammer og Dahlager er således lige nu ved at undersøge muligheden for en retssag om, hvorvidt integrationsydelsen er i strid med EU-retten.
For udover at ramme tusindvis af nytilkomne udlændinge, vil også cirka 2.600 danske statsborgere i dag overgå fra kontanthjælp eller uddannelseshjælp til integrationsydelsen, der cirka svarer til en halv kontanthjælp. Det oplyser Udlændinge-, integration- og boligministeriet.
Det har blandt andet fået omkring 50 borgere til at henvende sig til Line Barfod.
- De føler, at de er kommet i klemme i systemet. Man ønsker, at folk frit kan bevæge sig over grænser, og hvis man så bliver straffet for det, fordi man ikke kan få fuld kontanthjælp, når man kommer tilbage til Danmark, kan det være et problem i forhold til EU-retten, siger Line Barfod, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten.
Professor: Det strider med EU-ret
De seneste dage er antallet af henvendelser steget markant, efter der er oprettet flere grupper på Facebook, hvor danske statsborgere protesterer mod den nye lov. En af dem er Charlotte Emilie Deleuran, som ryger på integrationsydelse, fordi hun i omkring halvandet år boede i Sverige. Læs hendes historie her.
Line Barfod skal bruge Charlotte Emilie Deleurans og en række andre sager, når hun går i gang med at undersøge, hvilke domme der er afsagt i andre lande på samme område.
Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketcher er overbevist om, at Line Barfod har en god sag. Loven om integrationsydelse er på kant med de love, der er for borgere i EU-lande, mener hun.
- Det strider imod EU-retten, og det strider mod vores rettigheder som unionsborgere. Som unionsborger har man ret til at bevæge sig frit i EU, uden at der lægges hindringer i vejen for den frie bevægelighed. Det er strengt forbudt at straffe folk, fordi de har udnyttet denne ret, siger hun.
Regeringen besluttede i august sidste år og marts måned i år - i samarbejde med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative – at stramme reglerne på udlændingeområdet i kølvandet på flygtningekrisen.
Det blev blandt andet bestemt, at borgere, der ikke har boet i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år, skal have en særligt lav overførselsindkomst – integrationsydelsen.
Meget skelsættende
Selve loven får hårde ord med på vejen fra blandt andre Johanne Back Sørensen, der er juridisk leder ved Den Sociale Retshjælps Fond i Århus.
- Det er en meget indgribende lov. Det er meget skelsættende for de borgere, der bliver ramt. Den påvirker bagudrettet, så man ikke kunne have haft mulighed for at indrette sig efter det, siger hun til Avisen.dk.
Advokat Line Barfod forklarer, at hun lige nu undersøger det juridiske grundlag for en retssag gratis. Men hvis der skal føres en egentlig retssag - formentlig mod de kommuner, der har truffet afgørelserne og staten, der har lovgivet - skal der søges om fri proces eller stables en meget stor indsamling på benene.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth.