En pige på ni år blev mandag eftermiddag overfaldet af en voksen mand i Ringsted. Det oplyser Ringsted Lokalpoliti i døgnrapporten.
Pigen gik kort før klokken 16 på et stisystem bag tennisbanerne ved Anlægspavillionen i Ringsted, da en fremmed mand kom løbende bagfra og begyndte at råbe af hende. Han slog også pigen i ansigtet og spændte ben for hende, men tog flugten, da der tilfældigvis kom en anden mand forbi, tog overfaldsmanden flugten.
Overfaldsmanden beskrives som dansk af udseende, 170-175 cm høj, almindelig af bygning og mellem 25 og 30 år. Han havde kort, brunt hår og overskæg, og så havde han en tatovering på halsen. Han var iført sort jakke og sorte sko og blå bukser.
Lokalpolitiet i Ringsted vil meget gerne i kontakt med det vidne, der skræmte manden på flugt, men vil også gerne høre fra folk, der har set overfaldsmanden gå rundt i området. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.