Det kan have store konsekvenser, når man råber op om ulovligheder. Sådan fortæller næstformand i whistleblowerorganisationen Veron, Anders Kærgaard, der selv er tidligere whistleblower.
I 2012 offentliggjorde han en video, der viste, at danske soldater så passivt til, at irakiske sikkerhedsstyrker slog, sparkede og mishandlede 36 civile irakere under den danskledede Operation Green Desert i 2004.
23 af irakerne lagde sag an mod den danske stat, der ikke havde grebet ind overfor torturen, der stod på i 70 dage.
- Der var to grunde til, at jeg gjorde det. Det ene er det menneskelige aspekt. Hvis det var mig, der fik tæsk og en masse irakere så på, ville jeg sætte pris på, at bare en af dem sagde fra. Det andet handler om værdisæt. Jeg havde en tro på, at soldater var der for at gøre en forskel, og det frustrerede mig, at ingen tog sig af det, siger Anders Kærgaard til Avisen.dk.
Den video, Anders Kærgaard offentliggjorde, fik til sidst Forsvaret til at indrømme, at de havde givet urigtige oplysninger. Statens forsvarer, Kammeradvokaten, havde ellers flere gange benægtet, at der var optaget video.
En whistleblower informerer om forhold, der er kritisable eller direkte ulovlige, og sørger for, at de kommer i offentlighedens kendskab.
Oftest ville forholdene være gældende i organisationer, virksomheder, instutioner eller selskaber, hvor whistlebloweren selv er ansat.
Tit er whislebloweren fanget i et dilemma mellem loyalitet overfor eksempelvis arbejdsgiveren eller organisationen og så loyaliteten overfor fællesskabet og samfundet. Ofte risikerer whistleblowere at begå lovbrud, når de lækker oplysninger.
I whistleblowerorganisationen Veron arbejder man med to krav, der skal være opfyldt, for at man kan betegnes som whistleblower, fortæller organisationens næstformand Anders Kærgaard. For det første skal sagen være i offentlighedens interesse, og whistlebloweren skal inden sagen bliver offentlig have forsøgt at råbe op internt.
UDVID 
Store personlige konsekvenser
Mandag var englænderen Howard Wilikinson i Danmark. Her var han til åben høring på Christiansborg.
I sin stilling som chef for Danske Banks handelsafdeling i Baltikum forsøgte han flere gange at råbe op om mistænkelige kunder i bankens estiske fillial, der er omdrejningspunkt i den massive hvidvask-skandale, hvor banken anklages for at have hvidvasket for 1.500 milliarder kroner.
Sagen har ændret hans liv, og i dag frygter Howard Wilkinson for sin personlige sikkerhed, fortæller han til Berlingske.
For Anders Kærgaard har det også haft store konsekvenser, at han valgte at offentliggøre videoen fra Irak.
- Hele mit livsgrundlag var, at jeg var soldat. I dag er jeg ikke længere en del af forsvaret, og jeg kan ikke blive sikkerhedsgodkendt. Hele den tilværelse, jeg havde, eksisterer ikke længere. Den mistede jeg. Dommen i min sag betyder, at jeg i dag er straffet. Før den havde jeg aldrig været i karambolage med loven. Det er et klassisk tiltag at gå efter budbringeren ved at miskreditere folk, siger Anders Kærgaard.
Artiklen fortsætter under billedet
Anders Kærgaard på pressemødet i 2012, hvor videoen blev vist frem. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Fik en bøde
Anders Kærgaard endte med at blive idømt en bøde på 13.000 kroner for ikke at ville udlevere navnet på den kollega, der gav ham videoen.
Ingen andre blev dømt, og i 2014 lukkede forsvaret for undersøgelsen af Operation Green Desert uden at rejse yderligere tiltaler.
Og netop det at stå alene i kampen mod staten er en vigtig grund til, at organisationen Veron overhovedet eksisterer.
- Noget af det værste er at stå alene med alle udfordringer og problemer. Vi vil gerne være modtyngde til staten og stiller jurister og vejledere til rådighed. Det er helt unødvendigt, at man skal stå frem med navns nævnelse i medierne og miste alt, fordi man gør opmærksom på ulovligheder, siger Anders Kærgaard.
- Du er oppe mod et kæmpe juridisk system. Måske vinder du moralsk. Min sag har jo betydet, at vi i dag kigger på, om vi behandler fanger ordentligt. Men det ændrer ikke på, at der tit og ofte kun står en selv tilbage til at betale prisen, siger Anders Kærgaard.
Organisationen kæmper også for, at loven i højere grad tilgodeser whistleblowere.
- Folk slipper afsted med alt muligt, og samtidig kriminaliseres folk for at gøre opmærksom på problemerne. Vi så gerne, at man lavede en uafhængig instans under Folketingets Ombudsmand, hvor man fortroligt kan henvende sig, og så tager de sagen videre, siger Anders Kærgaard.
I 2015 fik Anders Kærgaard Menneskerettighedsprisen og for nylig blev ’Whistlebloweren’ som begreb nomineret til titlen som årets dansker af Berlingske.
Han arbejder som politisk rådgiver flere partier i Folketinget på enkeltsager om ytringsfrihed, sikkerheds- og forsvarspolitik.