Vilde strejker, gær-kaos og Staunings sjusser
Antallet af overenskomststridige strejker har ikke været mindre siden 1950'erne. Men hvad var det nu, der skete i Kanslergade i 1933, på den Kgl. Pocelænsfabrik i ´73, eller i Esbjergs gader i 90'erne? Avisen.dk guider dig til de største slag på arbejdsmarkedet.
Søren Elkrog Friis
1998: Storkonflikten handlede egentlig ikke om hjemmebag, men om retten til en ekstra uges ferie. Det blev der dog ikke noget af, da Nyrup-regeringen greb ind efter 10 dage. Men ved overenskomstforhandlingerne i år 2000 blev den sjette ferieuge vedtaget. FOTO: Colourbox
2008: Sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter nedlagde arbejdet i forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2008. Kravet var 15 procent mere i løn, og alle forventede et regeringsindgreb fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Men det kom ikke, og strejkerne trak ud i otte uger, før parterne indgik en aftale om mindre lønstigninger. FOTO: Polfoto arkiv
2011: CSC var en overgang et cykelhold, man kunne heppe på i touren. Men det var også en stor IT-virksomhed, som valgte at opsige overenskomsten med it-fagforbundet PROSA, fordi de ønskede en (billigere) overenskomst, som sikrede dem bedre konkurrencevilkår. Konflikten bølgede et halvt år med strejke (såvel lovlig som ulovlig), lockout, fyringer og højspændt debat om brugen af billig indisk arbejdskraft. Konflikten endte med en overenskomst med HK/Privat. FOTO: Polfoto arkiv
2013: 67.000 overenskomstansatte lærere blev lockoutet i starten af april, fordi KL og staten ønskede et opgør med lærernes arbejdstidsregler. Efter næsten fire uger med lukkede skoler greb regeringen ind. Lovindgrebet ophævede lærernes arbejdstidsregler, men sikrede til gengæld ekstra penge til efteruddannelse og mindre lønstigninger. FOTO: Polfoto arkiv
2013: I august nedlagde 130 bryggeriansatte arbejdet på Carlsberg i Fredericia, fordi en enkelt kollega ikke ville være medlem af 3F. Efter ni dage blev den overenskomststridige strejke afblæst uden resultat. Arbejdsretten pålagde de strejkende en bod på 35 kroner i timen - og åbnede i øvrigt op for, at de kunne fyres, hvis ikke de genoptog arbejdet. FOTO: Colourbox
2013: Kastrup lufthavn er ikke bare et trafikknudepunkt, men også et hotspot for overenskomsstridige arbejdsnedlæggelser. Senest den 2. september gik sikkerhedspersonalet hjem, fordi de var utilfredse med vagtplanen for vinterhalvåret. Flyrejsende måtte som konsekvens stå i kø i timevis for at komme gennem security. FOTO: Colourbox
Se galleri forfra