Vilde strejker, gær-kaos og Staunings sjusser
Antallet af overenskomststridige strejker har ikke været mindre siden 1950'erne. Men hvad var det nu, der skete i Kanslergade i 1933, på den Kgl. Pocelænsfabrik i ´73, eller i Esbjergs gader i 90'erne? Avisen.dk guider dig til de største slag på arbejdsmarkedet.
Søren Elkrog Friis
1933: Det meste kunne klares med en cigar og en sjus søndag formiddag dengang. Det var i hvert fald en del af virkemidlerne, da statminister Thorvald Stauning forhindrede en truende storlockout af 100.000 arbejdere ved et lovindgreb, der forlængede overenskomsterne. Aftalen blev indgået med Venstre og Radikale Venstre i Staunings lejlighed i Kanslergade på Østerbro. Aftalen blev døbt Kanslergadeforliget, og er en milepæl i det 20. århundredes politiske Danmarkshistorie. FOTO: Polfoto arkiv
1794: Fænomenet strejke er ældre end både demokrati og industrialisering. Dengang var det ellers forbudt at strejke, og der var dødstraf for "at rotte sig sammen". Tre tyske svende, som blev nægtet hjemrejse, udløste 'Tømrerstrejken' i 1794, som betegnes som den første generalstrejke. Over 300 strejkende svende blev fængslet, hvilket fik 2000 andre håndværkere til at smide værktøjet i solidaritet. Her er det præsten, som prøver at tale de strejkende svende til orden. Billedet er malet af Hans Scherfig og hænger i dag i LO-huset på Islands Brygge. FOTO: Søren Elkrog Friis
1899: Septemberforliget fra 1899 er kendt som 'arbejdsmarkedets grundlov', fordi en stor del af arbejdsmarkedets spilleregler blev aftalt dengang. For eksempel anerkendte arbejdsgivere og fagbevægelse gensidigt retten til arbejdsstandsninger, lige som opsigelsesfristen for overenskomster blev fastsat til tre måneder. Her det Københavns Havn, som under storkonflikten i 1925 var spærret af, så 'skruebrækkere' kunne laste skibene i fred. Havnearbejdere forsøgte til gengæld at forhindre strejkebryderne i at få adgang til havnen. FOTO: Polfoto arkiv
1956: "Mig skal de ikke drive pis på," hvæsede statsminister H.C. Hansen (S), da 100.000 demonstrerede foran Christiansborg. Forud var gået en lang storkonflikt, hvor fagbevægelsen krævede arbejdsugen nedsat fra 48 til 44 timer. Efter to ugers strejke greb H.C. Hansen ind, da transportarbejderne stoppede med at køre olie og benzin ud. FOTO: Polfoto arkiv
1973: Slutningen af 1960'er og 1970'erne blev kendt for 'de vilde strejker' - hvoraf overenskomsstridigt snarere var reglen end undtagelsen. Storkonflikten i 1973 foregik dog efter bogen, men er den største arbejdskonflikt i Danmark nogensinde. 155.000 strejkede, mens 105.000 var lockoutet. Det resulterede samlet set i næsten fire millioner tabte arbejdsdage. Efter 14 dage greb statsminister Anker Jørgensen (S) ind, og indførte en 40 timers arbejdsuge og formel ligeløn. FOTO: Colourbox
1976: I perioden efter 1973 eksploderede antallet af strejker og arbejdsnedlæggelser. En af de mest kendte var strejken på Den Kgl. Porcelænsfabrik. 'Plattedamernes' krav om lønstigninger udløste sympatistrejker hos 10.000 arbejdere i hele landet. Porcelænsmalerne endte med en lønstigning på tre kroner i timen. FOTO: Colourbox
Se næste billeder