Ups! Se de 20 fejl brandvæsenet nu skal fikse
Undersøgelse af røgdykkeruddannelser fører til 20 nye anbefalinger.
Klaus Lange
Avisen.dk's dækning af arbejdsforholdene i Københavns Brandvæsen resulterer nu i 20 vidtgående anbefalinger fra Brandvæsenet selv.
De rækker langt ud over øvelserne, og vil i de de kommende måneder få et "meget stærkt fokus på", skriver Brandvæsenet.
Man skal se på mulighederne for fremadrettet at anvende ekstern bistand til at evaluere alvorlige skadeshændelser. Københavns Brandvæsen vil samarbejde med arbejdsmedicinsk klinik i
København om forberedelsen af de kommende røgdykkeruddannelser. Man vil se på muligheden af at uddanne egentlige sikkerhedsledere, der deltager ved særligt krævende
uddannelser. Sikkerhedslederen skal supplere instruktørerne og følge op i
forhold til den generelle sikkerhed. Der skal udarbejdets en kompetence- og udviklingsplan for den enkelte instruktør, der står for røgdykkerøvelser.
"Københavns Brandvæsens ledelse og FOA vil være i tæt samarbejde og
dialog om at sikre den mest optimale struktur i forhold til
medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed," skriver brandvæsenet i sine anbefalinger. Man vil iværksætte et særligt
arbejde med at få afdækket eventuelle kulturudfordringer, der
modarbejder arbejdet med at fremme for eksempel arbejdsmiljø,
kompetenceudvikling og nye arbejdsopgaver. Baggrunden er, at der internt blandt visse kollegaer har været kritik
af, at der blandt brandfolk er en ”machokultur”, som skygger for fokus
på egen og kollegers sikkerhed.
Der iværksættes en analyse af operativ anvendelse af kredsløbsapparat og trykluftsapparater. Forskellen er, at kredsløbsapparater genbruger brandfolkenes luft og dermed forlænger indsatstiden, men samtidig bliver varmere end trykluft. På billedet ses den maske og det kredsløbsapparat, som en københavnsk brandmand bar, da han varmekollapsede, mistede bevidstheden og havnede på hospitalet i Malmø i sommers. Svensk Politi
I forhold til den konkrete røgdykkeruddannelse vil følgende anbefalinger blive søgt realiseret så hurtigt som muligt, lyder der fra brandvæsenet: Der vil fremadrettet blive udarbejdet en kontrakt mellem aspiranterne
til specialtjeneste og Københavns Brandvæsen som tydeliggør formål og
krav til uddannelsen, samt forventningerne til virket i
specialtjenesten. Deltagerne skal have gennemført specialtjeneste-test senest tre uger før, herunder gennemgået lægeattest. Billedet viser det svenske øvelsesanlæg, der var en del af kurset.
Klaus Lange
Deltagerne vil inden kursusstart blive testet i uddannelsesmaterialet
– teoretisk såvel som praktisk - (som blandt andet omhandler kroppens
reaktioner, åndedrætslære, røgdykkerteknik-taktik,
slukningsteknik-taktik, slangeudlægninger). Deltagerne skal inden kursusstart vise ved praktiske øvelser i brandhus eller lignende, at de kan omsætte teori til praktik. Københavns Brandvæsen vil - i dialog med alle øvelsesfaciliteter,
hvor der er varmehuse - stille krav om, at der er temperaturmåling, som
foreskrevet i BAR retningslinjerne. Billedet viser optændingskammeret i Malmø, hvor man ikke har temperaturmålere.
Klaus Lange
Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning vil Københavns Brandvæsen fremadrettet under uddannelserne i varmehuse anvende termisk kamera med optagefunktion og temperaturføler for dokumentation. Der vil fremadrettet anvendes transportable temperaturfølere/lydgivere under øvelser i varme rum. Markering af deltagernes dragt med selvlysende skrift eller lignende, således at deltagerne kan identificeres i mørke. I tilfælde af uheld vil der som fast procedure foretages en udskrift af apparatets ”bodyguard”, således at der kan ske en sikring af objektive data ved uheld. kenneth Meyer/polfoto
Se næste billeder