Muslimer verden over har nu indledt den hellige måned, ramadanen, der skal lære de troende tålmodighed, spiritualitet, ydmyghed og underkastelse for Gud.

Det betyder ikke, at kriserne forsvinder i en række plagede lande i Mellemøsten og Afrika.

Langt de fleste masseprotester opstår efter fredagsbønnen. At fasten er indtrådt betyder derfor ikke, at alt kommer til at gå stille for sig. Flere troende vil gå i moskeen, og derfor kan der let opstå endnu større protester.

Forskelligt fra land til land

Konflikterne kaster en ubehagelig skygge over dage, som skulle være glade. I Egypten har de demonstrerende, repræsenteret ved 26 organisationer, dog afbrudt deres tre uger lange sit-in på Tahrir-pladsen.

Volden i Syrien tager til i styrke. Syriens præsident, Bashar al-Assad, har sat militær ind i protestbyen Hama og andre steder og der meldes om flere dræbte end ”normalt”. Fredag skulle tallet være mindst 130.

I Yemen, hvor styret også har dræbt mange demonstranter, er protesterne stilnet lidt af. Den bombesårede præsident Saleh taler stadig om en national dialog, men der sker ikke noget. Han er på hospital i Saudi Arabien og ingen ved, om eller hvornår han vender hjem.

I Libyen fortsætter kampene mellem oprørere, bevæbnet og støttet af vesten (herunder Danmark), og Moammar Gadaffi. Diktatorens tropper har fået dispensation for fasten af muslimske prædikanter, så de kan kæmpe bedre i det ultravarme ørkenland.

I Afghanistan ved NATO-styrkerne ikke, hvad de skal forvente i løbet af den hellige måned. Deres modstandere, Taliban, er særdeles troende muslimer.

Ramadan

Den niende måned i den muslimske kalender, der altså nu er indledt, er mest kendt for åndelighed og de troendes faste fra solopgang til solnedgang. Måneden formodes at være det tidspunkt på året, hvor Gud kundgjorde sig for menneskeheden gennem profeten Muhammad.

Hele måneden forsøger de troende at leve et særligt rent liv uden fristelser. Der er tale om et rent liv både fysisk og mentalt. At undlade mad og drikke det meste af dagen kræver selvkontrol.

Når solen er nede bag horisonten, holder mange et særligt godt måltid indledt med at spise en dadel. Familie, naboer og venner samles for at fejre højtiden. En vigtig del af ramadan er også gavmildhed over for de mindre heldige i livet.

Revolutionens måned måske

Der er imidlertid ingen forbud imod krig eller konflikt under ramadanen. Da Muhammad i 624 foretog sin første store erobring i kamp mod vantroende var det netop under ramadanen.

Abdullah al-Amadi, direktør for Islamonline i Qatar udtalte lørdag til nyhedsbureauet AFP, at ramadanen er revolutionernes og sejrenes måned. Han mener, at den hellige måned vil inspirere ungdommen til at kæmpe imod uretfærdighed og tyranni.

I Syrien er der rygter om, at folk vil indlede natlige demonstrationer startende hver aften efter de foreskrevne bønner. Ungdomsgrupper i Syrien opfordrer til demonstrationer hver nat, hele natten, syv dage om ugen hele måneden.

”Regimet er bange for ramadanen,” mener de.

Kritik trods hellig måned

I Egypten forventes forhenværende præsident Hosni Mubarak og 10 andre at blive stillet for en dommer onsdag, men der har allerede været meldinger om, at han er for svag til at møde op.

MUbarak har nægtet at spise i længere tid, uafhængigt af den religiøse faste.

Kritikken af det regerende militær i Egypten tager til i styrke. Militærstyret, der har overtaget magten efter Mubarak blev styrtet, anklager de demonstrerende for at modtage penge fra udlandet og forsøg på at destabilisere samfundet.

Der har været sammenstød mellem militær og demonstranter i Egypten, hvor mange kom til skade. Ikke mindst er tusinder af aktivister blevet dømt for deres aktiviteter.

Under en sort sky

For mange mennesker i mange lande er der ingen grund til festlig stemning.

Ikke alene er der vold og utilfredshed, oprør og revolution, men priserne på fødevarer og brændstof vedbliver at stige.

Det er svært at klare sig og samtidig planlægge de traditionelle festligheder.