Den tidligere jægersoldat og ekstremsportsudøver fra TV 2-programmet "Korpset", Morten Grundsøe er for tredje gang gået konkurs.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge avisen er Morten Grundsøe, som også har mellemnavnet Schnedler og kælenavnet Max, senest gået konkurs med virksomheden BIGICE S.M.B.A.
BIGICE S.M.B.A var registreret på en adresse i Kerteminde, og gik konkurs omtrent samtidig med, at aspiranterne færdiggjorde de sidste anstrengelser i den femte sæson af "Korpset", som havde sæsonpremiere 29. august i år.
I programmet oksede og asede kendte navne som tv-værterne Mille Gori, Kristian Bech og Abdel Aziz Mahmoud, danseren Didde-Mie From, håndboldspilleren Lars Rasmussen, og fodboldspilleren Theresa Eslund intet anende rundt.
Tidligere er Morten Grundsøe gået konkurs med virksomhederne Vikar-Online og HR-Online ApS.
Morten Grundsøe var ekspeditionsleder i TV 2 -programmet "Korpset". (Foto: Lars E. Andreasen/TV2/PR-foto/Free)