32-årige Amalie Dollerup og hendes 34-årige ægtemand Andreas Jebro venter barn.
Det er parrets første familieforøgelse, og den populære "Badehotellet"-stjerne er sat til at nedkomme i juni.
Men netop TV2-serien "Badehotellet" og rollen som rigmandsdatteren Amanda kommer lidt i vejen for den første mor-barn-tid, skriver ugebladet Her og Nu.
Når Amalie har født i juni, står der to måneder senere nemlig optagelser af nye afsnit af "Badehotellet" i kalenderen.
– Til den tid vil min mand fungere som babysitter. Vi er meget sammen om det her, og vi glæder os til at blive forældre, siger skuespilleren til Her og Nu.
Dollerup og Jebro ved, hvilket køn barnet har, men holder det for sig selv.