Kanonslag, blokader og virale stem nej-kampagner på sociale medier.
Der var stor vrede over udsigten til tvungen overarbejde i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger i 2017. En vrede der lagde grundlaget for hele bevægelsen 'Nej til 42 timer', som eksisterer endnu.
Vreden skyldtes en bestemmelse i den nye overenskomst, der tillod arbejdsgiverne i byggeriet at diktere arbejdsuger på op til 42 timer.
Modstanden var særlig stor blandt byggearbejderne i 3F, der gik forrest i demonstrationerne, og i sidste ende stemte rungende nej til den nye overenskomst.
Her knap halvandet år efter forhandlingerne er meldingen fra både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, at brugen af tvungen overarbejde på landets byggepladser er ikke-eksisterende.
- Vi har ikke haft nogle faglige sager om systematisk overarbejde. Og når vi hører vores medlemmer og tillidsrepræsentanter er meldingen, at ordningen ikke er i brug, siger Kim Lind Larsen, gruppeformand for 3F Byggegruppen til Avisen.dk.
Med ”systematisk overarbejde” blev det med den seneste overenskomstfornyelse muligt med fire dages varsel at tvinge folk til at arbejde 42 timer om ugen, højst én time mere om dagen.
Den ansatte får kun selve tillægget – knap 40 kr. – for overarbejdet, da selve arbejdstiden skal afspadseres inden for 12 mdr. Det vil sige, at man efter en uge med fem timers overarbejde får fem timers afspadsering og ca. 200 kr. i ekstra tillæg.
Kilde: Industriens Overenskomst 2017-2020 og Jyllandsposten
UDVID 
Overflødig
Heller ikke i Dansk El-Forbund, der repræsenterer over 27.000 elektrikere, har man haft sager om tvungen overarbejde i kølvandet på den nye overenskomst.
Ifølge Jørgen Juul Rasmussen, formand i Dansk El-Forbund, er arbejdsgivernes manglende appetit på den nye ordning et tegn på, at den er overflødig.
- I byggeriet har vi i lang tid haft fleksible overenskomster, hvor der er masser af muligheder for at arrangere overarbejde på en måde, der tilgodeser både virksomheder og ansatte, siger Jørgen Juul Rasmussen.
Elektrikernes formand langer i samme åndedrag ud efter Dansk Industri, der krævede, at den nye bestemmelse om tvungen overarbejde blev en del af overenskomsten på byggeområdet.
- Jeg forstår ikke, hvorfor man fra Dansk Industris side pressede en ordning igennem, som ikke bliver brugt, og som næsten satte hele overenskomsten i fare, siger Jørgen Juul Rasmussen.
Ikke førstevalg
På den anden side af forhandlingsbordet i Dansk Byggeri genkender man billedet af, at landets virksomheder lader den nye mulighed for at beordre overarbejde ligge ubrugt hen i værktøjskassen.
Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri, mener dog ikke, at den nye ordning er overflødig.
- Den giver mulighed for, at virksomhederne kan beordre overarbejde, hvis ledelsen og de ansatte ikke kan blive enige om en aftale, og det er jo fint nok, siger Peter Stenholm.
Ifølge Peter Stenholm vil de fleste byggevirksomheder dog allerhelst indgå frivillige aftaler, hvor de ansatte arbejder flere timer i perioder, hvor der er travlt, og færre i de sløve perioder.
- Så set i bakspejlet er det nok ikke en ordning, som det er værd at kaste særligt mange forhandlings-vitaminer efter. For den er ikke førstevalget, når virksomhederne skal tilrettelægge arbejdstid, siger Peter Stenholm.
Stilladsarbejdere blokerer 3F's forbundshus i København under overenskomstforhandlingerne i 2017. Foto: Peter Christian Nielsen / Fagbladet 3F
Flere frivillige aftaler
I Dansk Industri mener man heller ikke, at den nye mulighed for at diktere længere arbejdsuger er spildt arbejde.
Det selvom brugen af ordningen blandt industrivirksomheder ikke "har været overvældende".
- Det er vigtigt for mig at understrege, at vores medlemsvirksomheder har et enormt behov for, at deres medarbejdere er fleksible. Det er et vilkår, hvis man vil overleve som virksomhed i dagens Danmark, siger Jesper Madsen, der er chef for det center i Dansk Industri, der rådgiver om overenskomster.
Han peger også på, at antallet af frivillige aftaler om ugentlig varierende arbejdstid er steget, efter der blev stemt ja til den nye overenskomst i april 2017.
- Det fortæller os, at muligheden for, at en ledelse kan varsle systematisk overarbejde i en periode kan medvirke til, at flere virksomheder lokalt bliver enige med deres medarbejdere, og det ser vi som en positiv udvikling, siger Jesper Madsen.
Med ”systematisk overarbejde” blev det med den seneste overenskomstfornyelse muligt med fire dages varsel at tvinge folk til at arbejde 42 timer om ugen, højst én time mere om dagen.
Den ansatte får kun selve tillægget – knap 40 kr. – for overarbejdet, da selve arbejdstiden skal afspadseres inden for 12 mdr. Det vil sige, at man efter en uge med fem timers overarbejde får fem timers afspadsering og ca. 200 kr. i ekstra tillæg.
Kilde: Industriens Overenskomst 2017-2020 og Jyllandsposten