Siden de første læreplaner for daginstitutioner kom i 2004, har det været et krav, at pædagoger ikke bare passer børn, men arbejder systematisk med børnenes udvikling.
Men selvom forventningerne således er øget og skærpes igen til efteråret, er det kun lidt over halvdelen af pædagogerne i danske vuggestuer og børnehaver, som har en uddannelse. Samlet set er andelen af uddannet personale i institutionerne tilmed faldet.
Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som pædagogernes fagforening, BUPL, nu lægger frem som argument for, at børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) bør indskrive en målsætning om en højere andel af uddannede pædagoger i de nye læreplaner, som skal være klar til november.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Det er paradoksalt, at samtidig med at arbejdsopgaverne bliver stadigt mere komplekse, er der stadigt færre uddannede pædagoger til at løse dem, mener Elisa Bergmann, formand for BUPL.
- Vi skal indfri forventningerne om at begynde børns læreproces længe inden seksårsalderen, om at inkludere børn fra særligt udsatte familier, sikre at alle får et godt varieret sprog, og i det hele taget sikre trivsel og læring. Men hvis det skal lykkes, er det ikke nok for børnene, at pædagogen er kommet lige ind fra gaden, tilføjer hun.
Mens 59 procent af de ansatte i børnehaver har en pædagoguddannelse fra en professionshøjskole, er andelen i vuggestuer kun 55 procent.
Blandt de resterende findes der ansatte, som har den kortere uddannelse PAU (pædagogisk assistent), men langt hovedparten er blevet ansat i institutionen helt uden teoretisk faglig ballast.
Elisa Bergmann undrer sig over, at dette gælder særligt mange vuggestueansatte i lyset af, at forskere igen og igen har betonet, hvor afgørende det er, at der arbejdes med børnenes udvikling lige fra nulårsalderen.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk