Offentlige arbejdsgivere er for blødsødne over for pjæk.
Det er en af de erfaringer, som social- og sundhedshjælper Maria Greve har gjort sig efter mere end 20 år i det offentlige.
- Jeg havde kolleger i det offentlige, som var lidt for hurtige til at melde sig syge. Alt for mange fik for lang snor, og så måtte vi andre løbe hundrede gange stærkere.
- I det private er der en strammere politik omkring sygefravær. Der kan man ikke bruge de mennesker, der altid er syge mandag og fredag, siger Maria Greve til Avisen.dk.
En rapport fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har netop fastslået, at offentligt ansatte er mere syge end ansatte i det private. Især på sosu-området er forskellen stor. Kommunalt ansatte sosu'er har i gennemsnit seks årlige sygedage mere end privatansatte sosu'er.
"Nu skal du arbejde hver anden weekend"
Maria Greve har arbejdet både i det offentlige og det private. Efter mere end 20 år som offentligt ansat social- og sundhedshjælper skiftede hun i 2015 over til at arbejde for et privat firma. Den dag i dag arbejder hun for en privat arbejdsgiver.
Og selvom hun i bund og grund udfører samme opgaver nu som i det offentlige, mærker hun tydeligt forskellen.
Tålmodigheden med pjækkende kolleger er nemlig kun en del af forklaringen på forskellen i sygefravær, mener hun. Den anden del handler om arbejdsmiljøet, som hun har oplevet som meget forskelligt.
- I det offentlige blev ting besluttet hen over hovedet på os. Pludselig bliver det varslet, at nu skal du have tre aftenvagter om måneden eller arbejde hver anden weekend i stedet for hver fjerde.
- Jeg kan huske, hvordan vi løb ind i udfordringer med enlige mødre, som ikke kunne få det til at gå op. Det er jo et enormt indgreb i folks private liv, fortæller hun.
Hun endte med selv at blive sygemeldt med stress, som først og fremmest skyldtes arbejdsforhold.
- Jeg blev syg af at blive styret oppefra på den måde efter at have kæmpet for ordentlige forhold i årevis. Og hver gang noget endelig fungerede, så var der en leder, som havde læst noget nyt af en ny teoretiker, og så blev det hele lavet om igen. Hvad med at spørge os nede på gulvet i stedet for?
Ludo-brikker
I den tid, Maria Greve var ansat i det offentlige, blev problemerne med arbejdsmiljøet kun værre.
Da hun til sidst mærkede, at hun fik ondt i maven ved tanken om at vende tilbage til sin arbejdsplads, tog hun springet over i det private.
Her oplever hun i højere grad at blive spurgt og hørt, når der skal lægges vagtplan, og hun føler, at ledelsen er synlig og til at komme i kontakt med.
Og så er det en fordel, at langt de fleste opgaver er hos borgere, som hun kommer fast ved.
- I det offentlige var vi bare Ludo-brikker, som skulle passe sammen i systemet. Men det gør faktisk en forskel, at man har de samme borgere, så man kan følge med i deres dagligdag og reagere, hvis noget ændrer sig. Det betyder både meget for os og for borgerne, siger hun.