Snup snydetesten: Kan du klare et job i Aldi?
Der bliver ikke sparet på kreativiteten, når Aldi tester sine ansatte. Tre fejl kan koste jobbet.
Jakob Krarup Bjerregaard
Søren Elkrog Friis
Medarbejdere i discountkæden Aldi bliver jævnligt kontrolleret og testet i smug.
Her er en stribe af de skøreste og mest udspekulerede tricks, som Avisen.dk har indsamlet gennem interviews med nuværende og tidligere ansatte.
Kontrol, tricks og test er hverdag for ansatte i discountkæden Aldi. Butikkerne er organiseret i distrikter, og distrikschefen sørger løbende for at foretage 'testkøb' for at sikre sig, at medarbejderne er vågne. Dumper man testkøbet tre gange, kan det koste jobbet. Foto: Jakob Krarup Bjerregaard
Som ansat i Aldi skal du huske at tælle, om der er otte eller ni bananer i klasen. For tilbuddet gælder otte bananer, og kunden skulle jo nødigt have en ekstra banan med gratis! Foto: Colourbox
Skal kunden have pengene tilbage for en flaske vin, fordi den er gået i stykker, eller vinen var dårlig, skal der forevises en kvittering. Glemmer du at kræve det af kunden, koster det et klip i Aldi-kørekortet. Foto: Colourbox
Under de mange varer i vognen kan gemme sig en dyr, flad laks, som ikke bliver løftet op på kassebåndet, fordi den ligger under en tung kasse sodavand. I hvert fald når det er Aldi's kontrolhold, der er på besøg. Foto: Colourbox
Er det nu også seks ens flasker vin, der gemmer sig i kassen, eller har kunden byttet tilbudsvinen ud med dyr Brunello? Det skal Aldi-ansatte huske at tjekke, uanset hvor lang køen er. Foto: Colourbox
Indkøbskurven ser måske nok tom ud, men gemmer der sig en pakke tyggegummi i bunden, som ekspedienten overser, koster det en advarsel. Foto: Polfoto
Se næste billeder