Smukke Blume og hotte kjoler på den røde løber: Se billederne fra Sport 2016
Peter Bergman
Med sin OL-guldmedalje i 50 meter fri samt OL-bronzen fra holdkappen i Rio leverede svømmeren Pernille Blume en af de mest bemærkelsesværdige præstationer i dansk sport i 2016.
Den præstation sikrede hende prisen som Årets Sportsnavn, som hun fik overrakt ved Sport 2016 i Herning lørdag aften.
Her i galleriet kan du se flere billeder fra showet. Foto: Henning Bagger/Scanpix
- Jeg ville ønske, at I alle kunne opleve det, som jeg mærker. Tusind tak for al den kærlighed, I viser mig, lød det på scenen i Herning fra en rørt Pernille Blume.
Prisen blev overrakt af kronprins Frederik. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Pernille Blume tog ikke kun årets mest prestigefyldte pris. Hun var formentlig også blandt de flotteste og mest elegante kvinder lørdag aften i Boxen, hvor hun var nem at genkende i sin røde kjole.
Til Billed-Bladet gentog hun, hvad hun tidligere har fortalt om studieplanerne for 2017.
- Jeg har ikke sat mig nogen mål med svømningen i 2017. Det tager jeg meget afslappet. Nu skal jeg til at læse til sygeplejerske, fortalte svømmestjernen på den røde løber. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Svømmerne Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen havde som mange andre af de festklædte deltagere iført sig strålende flotte kjoler.
Her ses de to svømmere på den røde løber. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Katja Salskov-Iversen tog en bronzemedalje under OL sammen med sejlmakkeren Jena Mai Hansen. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Casper U. Mortensen (tv) var væk, da han skulle modtage prisen for Årets Jubelscene. Det skabte stor morsomhed i den fyldte hal, men årsagen til, at han ikke var tilstede, var ganske alvorlig:
- Tak for prisen for årets jubelscene. På mit "toiletbesøg" falder en mand om på gulvet med hjertestop, og derfor valgte jeg at blive, skrev Casper U. Mortensen efterfølgende på Twitter.
- Men tak til alle der har stemt på mig, og tak til min kære ven Morten Olsen for at modtage prisen. Det er en ægte holdkammerat. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Se næste billeder