Jobcentrene skal sikre en god og ordentlig behandling af borgerne. Blandt andet skal borgeren have gode muligheder for at få mere ansvar - og vejledes i at tage valg, der kan hjælpe dem videre.
Det fortæller Charlotte Kempel og Camilla Enemærke Petersen, der arbejder på jobcentret i Randers.
Charlotte Kempel arbejder som sagsbehandler, og Camilla Enemærke Petersen er faglig konsulent. Hun har dermed ikke med borger-kontakt at gøre. Begge er tilknyttet sygedagpenge-teamet i Randers.
Og de er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste for dem, når de går på arbejde.
- Tryghed og tillid. Alle skal behandles ens, uanset om de kommer ind til Charlotte eller mig, vil det være samme sagsbehandling. Det er det, vi stræber efter og bruger energi på. Det er vigtigt, borgerne behandles ordentligt og ens, siger Camilla Enemærke Petersen, da Avisen.dk møder dem på jobcentret i Randers.
Et ulige forhold
Hun anerkender fuldt ud, at det kan være en voldsom oplevelse for borgeren at henvende sig til et jobcenter. Her er det vigtigt, at sagsbehandlerne tidligt får opbygget borgerens tillid og får fortalt dem, at jobcentret forsøger at hjælpe borgeren til bedre at kunne klare sig selv.
- Når vi har en myndighedsfunktion, kan der være en fornemmelse af et ulige forhold. Det er vi helt bevidste om. Vi kan ikke bestemme, hvordan borgeren skal agere og leve sit liv. Vi har rammer og tilbud her - og mulighed for at hjælpe dem. Men det største ansvar har borgeren. Og der er det væsentligste at give det ansvar tilbage, siger Camilla Enemærke Petersen.
Afklaring og dialog med borgeren
Et middel til at sikre det gode forhold mellem sagsbehandler og borger er, at man tidligt i borgerens forløb gør dem bevidste om mulighederne. Det er nemlig vigtigt, at borgeren forstår, at sagsbehandleren arbejder ud fra lovens rammer.
- Det handler om at forventningsafstemme tidligt i sygedagpengeforløbet, og få forklaret borgeren de rammer, vi arbejder i. Det handler rigtig meget om, at man får formidlet rammerne til borgeren, så de ved, hvad det handler om. Når man forklarer dem, at det er lovgivning, forstår de det godt. Selvom det er træls - og det synes vi jo også nogle gange, siger Camilla Enemærke Petersen.
- Det handler også om at orientere om deres retssikkerhed. De kan få sagen i høring med efterfølgende afgørelse og kan klage til Ankestyrelsen. Det har også en væsentlig karakter, at de ved det, siger hun.
Det var især koblingen mellem lovgivning og det at arbejde med mennesker, der tiltrak Camilla Enemærke Petersen til faget. Foto: Nicolai Jaquet
Oplyser om klagemuligheder
Charlotte Kempel fortæller, at hun gør meget ud af at vejlede borgeren i de eksisterende klagemuligheder. Sagsbehandlerne bruger principafgørelser fra Ankestyrelsen aktivt, hvis de sidder med en vanskelig sag. Hun forstår udmærket godt, at nogle borgere kan være utilfredse med kommunens afgørelse.
- Hvis borgerne klager, er det som regel over stop af sygedagpenge. At der ikke kan ske forlængelse. Og jeg kan godt forstå dem rent menneskeligt. Hvis det nu var en selv. Vi sidder inde med en viden om lovgivning, og det er vores job at formidle den til borgeren, siger Charlotte Kempel.
Arbejdet i afdelingen blev især ændret markant ved sygedagpengereformen fra 2014. Efterfølgende har det sat store krav til, at sagsbehandlerne tidligt gør borgerne opmærksomme på, hvilke andre muligheder de har.
- Folk var lidt forskrækkede i starten, når man forklarede, at der kun var 22 ugers sygedagpenge. Men der er et andet sikkerhedsnet, og jobafklaringsforløb har nogle andre muligheder, der åbner op for andre ting, siger Charlotte Kempel.
Det er især formidlingen af lovgivning, og de forskellige mennesker, man møder, der gør Charlotte Kempel glad for jobbet. Foto: Nicolai Jaquet
Forstår borgernes frustrationer
Avisen.dk har beskrevet flere sager med borgere, der er utilfredse med sagsbehandlingen hos kommunen. Blandt andet fik kræftsyge Jette Sand en forkert afgørelse fra jobcentret på Lærkevej i Købehavn. Og også sagen om parkinsons-ramte Ulla Astrup fra Struer fik mange folk op ad stolen.
En undersøgelse foretaget af Avisen.dk i samarbejde med HK/Kommunal har vist, at flere sagsbehandlere oplever at blive hængt ud med navns nævnelse på nettet.
På jobcentret i Randers forstår de to sagsbehandlere godt, at borgere kan føle sig klemt i systemet. Det er dog vigtigt at forstå, at sagsbehandlerne gør alt, hvad der står i deres magt for at hjælpe borgeren.
- Langt hen ad vejen kan man godt følge dem. Den der følelse af uretfærdighed kan jeg godt sætte mig ind i. Det kan være svært at se sig selv gå igennem lange forløb og prøvninger. Det kan man blive drænet af. Men fokus er troen på, at de kan få noget selvstændighed og genopbygge eller skabe noget fra bunden, siger Camilla Enemærke Petersen.
Konkrete episoder med vold eller trusler har de ikke oplevet. Det eneste, Charlotte Kempel har oplevet, er borgere, der råber højt eller skælder ud. Langt de fleste bliver nemlig behageligt overraskede efter mødet med kommunen.
- Vi er bekendte med, hvad der bliver skrevet i medierne, om borgere der er utilfredse med deres sagsbehandling, men vi oplever det meget sjældent her. Borgere kommer efter første møde og siger, at det var meget mere rart, end de havde frygtet. At det ikke var, som de havde hørt, siger Charlotte Kempel.
Bruge værktøjerne i kassen
Charlotte Kempel fortæller, at man som sagsbehandler kan være personligt uenig i elementer af lovgivningen. Men det er vigtigt at huske at være professionel og holde sig til de muligheder og tilbud, loven lægger op til.
- Man kan sagtens have noget lovgivning, man ikke er hundrede procent enig i personligt, men det er sådan, det er. Hvis man ikke er bevidst om det, kan man ikke være sagsbehandler. Man skal være tro mod rammer og lovgivning, siger Charlotte Kempel.
Camilla Enemærke Petersen er enig i den betragtning, og påpeger, at det er sagsbehandlerens opgave at hjælpe borgeren bedst muligt på vej.
- Nogle rammer kan føles uhensigtsmæssige eller administrativt besværlige. Men det handler om, at gribe de muligheder der er i værktøjskassen og give borgeren en god vejledning. Det er jo det, det handler om, siger Camilla Enemærke Petersen.
Kommunalpolitik kommer ofte til at handle om rævekager og partihopperi. Men sandheden er, at kommunalpolitik påvirker hverdagen for os alle. Derfor sætter Avisen.dk frem mod valget den 21. november fokus på en række af de kommunale og regionale emner, der har indflydelse på hverdagen på det danske arbejdsmarked. Og vi kommer rundt i Danmark og møder de mennesker, det hele handler om.
Vi kalder det ”Virkelighedens valg.”
Det er ikke valgkamp, hvor kandidater står og råber efter hinanden, men et forsøg på at gøre jer læsere klogere på de problemstillinger, som politikerne sidder med, og som har konkret betydning for det liv, vi lever i Danmark.
Frem mod valget kan du læse mere om:
· Østarbejdere
· Jobskabelse og massefyringer.
· Jobcentre
· Folkeskoler
· Ældrepleje
· Lægemangel