- Hvis folk siger, at de kan leve på en sten, så skal vi kunne se, at de har levet på en sten.
Ordene kommer fra Lise Nytoft Bergman, der er boligøkonom i Nordea, og de beskriver meget godt bankrådgiverens møde med kunden, der vil låne penge til en bolig.
- Vi tager udgangspunkt i den enkelte familie og ser på, hvordan den har ageret historisk, siger Lise Nytoft Bergman.
Alligevel er der nogle retningslinjer - eller tommelfingerregler - som banker og realkreditinstitutter holder sig til.
En af dem lyder på, at en familie med to børn skal have et rådighedsbeløb på 15.500 kroner.
Det tal er også nævnt i en rapport iværksat af Finanstilsynet og publiceret i oktober 2015.
Der var dog uenighed i udvalget, hvoraf nogle mener, at vejledningen fra Finanstilsynet bør suppleres med et minimum på 10.500 kroner i rådighedsbeløb for to voksne og to børn.
Det fandt andre i udvalget "betænkeligt", når "4 ud af 5 af de største pengeinstitutter ligger på 15.000-15.500 kroner".
Konklusionen blev, at "pengeinstitutterne er ansvarlige for at sætte deres egne udlånsstandarder", eller sagt med andre ord: De må selv bestemme, hvor højt eller lavt de sætter rådighedsbeløbet.
Og det virker altså til, at bankerne sætter rådighedsbeløbet højere end anbefalingen fra Finanstilsynet.
- Det er en rigtig god idé at have lidt mere luft i budgettet, end der tilrådes. Køb gerne et lidt billigere hus, lyder opfordringen fra Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Han ser en tendens til, at kunderne glemmer at regne faste udgifter til for eksempel bil og ferie med, når de har fundet en bolig, som de gerne vil have.
- Der er en tendens til at sige, at det går nok, siger Las Olsen.
Den fortsat lave rente og stigende boligpriser har fået Finanstilsynet til at udarbejde en ny vejledning.
I den står der blandt andet, at "ved lån med variabel rente skal vurderingen af kundens rådighedsbeløb ske ud fra en fast rente, der er et procentpoint højere end den aktuelle faste rente".
Det skal være med til at sikre, at kunder med et begrænset rådighedsbeløb ikke risikerer for store stigninger i ydelsen.
Og det anbefales også, at kundens rådighedsbeløb vurderes individuelt.
Sådan udregner du dit rådighedsbeløb:
Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilovers, når faste regninger som bolig- og billån og telefonregningen er betalt. Beløbet skal dække følgende poster:
- Mad
- Tøj
- Fritidsinteresser
- Fornøjelser
- Gaver
- Abonnementer til aviser, bøger og blade
- Ferier
- Øvrige personlige udgifter som rygning, frisør og medicin mv.
- Opretholdelse af varige forbrugsgoder (for eksempel udskiftning af telefon, PC, fryser, cykler mv.)
- Uforudsete udgifter
Du kan beregne dit rådighedsbeløb på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk og "Udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter" (udgivet oktober 2015)
/ritzau/FOKUS