Pia K: Slip telefonen og slå græs
Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Lange arbejdsdage, lovforslag på hundredevis af sider og uforudsigelige situationer kan være stressende for politikerne. Men hvordan og hvornår kobler de af? Med karate, ferier uden telefoner og kvalitetstid med familie og venner. Polfoto/arkiv
”Jeg arbejder godt, når der er travlt, og jeg tror, man skal passe på, at man ikke hele tiden bruger ordet stress, når der bare er hektisk aktivitet og travlhed. Det er fornuftigt at koble af en gang imellem. Slippe Iphonen og gå en tur med hunden og nyde den friske luft. Det er også godt med fysisk arbejde, som at slå græs," siger Pia Kjærsgaard (DF) arkiv
”Jeg går tidligere i seng og drikker mindre kaffe. Og så hjælper det
også med en gåtur før sengetid. Stress kommer af krydspres, hvor man ikke kan nå det hele. Jeg mener, at
der er alt for meget, der kaldes stress,” siger Bertel Haarder (V)
arkiv
”I sommerferien tager jeg ud af Danmark
i et par uger – med en (næsten) slukket telefon. Jeg bruger også tid på at
forberede mig grundigt. For hvis jeg løber fra det ene til det andet – uden at
være forberedt – bliver jeg stresset. Skønlitteratur og at sove længe hjælper
også,” siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
arkiv
”Jeg blev stresset, da jeg havde fire dage til at læse et lovforslag på 420 sider. Jeg træner tre gange ugentligt, og det hjælper. Derudover har jeg altid én dag om ugen, hvor jeg laver ting med mine børn. Og de aftaler er et vigtigt frirum for mig,” siger Joachim B. Olsen (LA)
arkiv
”Jeg prøver at få friaftener ind i kalenderen. Min kæreste vil nok sige, at jeg kunne blive bedre til det, men jeg prøver. Jeg ligger også på sofaen engang imellem. Det skal der også være plads til, for det er guld værd,” forklarer Nicolaj Villumsen (EL) arkiv
Se næste billeder