Det stærkt radikale kurdiske arbejderparti (PKK) er i færd med at trække sine væbnede guerillaer ud af Tyrkiet og ind i Irak. Trækket er en del af en fredsproces, som partisanernes leder Abdullaj Ocalan indledte med regeringen i april.
Borgerkrigen i Tyrkiet handlede for 30 år siden om selvstændighed for den kurdiske minoritet, en kamp der menes at have kostet 40.000 mennesker livet. I længere tid har der været forhandlinger med den fængslede Ocalan om borgerrettigheder for kurderne.
Historisk
BBC og forskellige nyhedsbureauer beskriver, at omkring 2.000 væbnede partisaner er ved at flytte sig ud af Tyrkiet, der har lovet ikke at angribe dem. I 1999 var der en lignende proces, der ikke blev gennemført. BBC følger tyrkiske medier om den historiske udvikling.
Indtil for få uger siden var det noget usikkert, om Abdullah Ocalan virkelig havde kontrol med PKK fra sin fængselscelle. Men partisanerne i Irak har gjort sig umage for at vise, at de trækker sig uden at lægge våbnene. PKK anses i Europa og USA for en terrorbevægelse.
Der er tilsvarende kurdiske bevægelser både i Irak og Iran.