Senest i morgen aften skal regionerne og Finansministeriet færdiggøre forhandlingerne om regionernes budget for det kommende år.
Regeringen og Danske Regioner har holdt møder siden mandag. Men her fire dage inde i forhandlingerne er der stadig store uenigheder mellem parterne.
Det er især spørgsmålet om, hvordan man fremtidigt skal finansiere de stigende medicinudgifter, der skaber splid. Det skriver DR.
- Jeg synes, at afstanden mellem Finansministeriet og os er alt, alt for stor, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S) til DR.
Det er store millionbeløb, som der ikke kan nås enighed om, hvordan man bedst udnytter i sundhedsvæsenet , forklarer regionsformanden til DR.
Både patienter og personale mærker presset
De mange besparelser, som Regionerne har været nødt til at foretage de seneste år, har sat sit præg på forholdene på sygehusene.
Tidligere på ugen kunne Avisen.dk fortælle, at sygeplejerskerne slog sundhedsalarm op til forhandlingerne. At smertegrænsen er nået, er regionernes formand enig i.
- Vi har lavet sparerunder for over en milliard for at dække udgiften i år. Det kan vi ikke gøre igen, for hvis man spørger vores personale, så føler de – berettiget – at de har rigtig, rigtig travlt. Det siger patienterne også, siger Bent Hansen til DR.
Han fastslår derfor, at målet for Danske Regioner er at få mindst to milliarder kroner mere i løbet af de næste to år.
For få penge er lig med fyringer
Hvis ikke, der mindst kommer en milliard kroner til regionerne, er konsekvensen, at man må nedlægge stillinger blandt sygehusenes personale, siger Bent Hansen til DR.
Af den grund finder han det yderst nødvendigt, at regeringen fastholder sit valgløfte om at give 2,4 milliarder kroner til sundhed.
Tilsyneladende kan Bent Hansen godt forvente de 2,4 milliarder kroner. I regeringen har man nemlig ikke tænkt sig at løbe fra valgløfterne. Det skriver Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en skriftlig kommentar til DR.