Her er chikaneopkaldene til akuttelefonen
Region Hovedstadens akuttelefon har fået over 700 chikane-opkald på den nye akuttelefon 1813. Se nogle af dem her.
leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Region Hovedstaden har fremlagt dokumentation for, at læger laver telefonfis med den nye akuttelefon 1813. I alt 13 numre har ringet over 700 gange.
Se et udsnit af chikanen her.
Kilde: Ritzau, Region Hovedstaden og TV2 Nyhederne.
Newspaq
På få dage har i alt 13 numre ringet mere end 700 gange til 1813. Listen med numrene tæller både identificerbare lægenumre og taletidskort, der ikke kan spores. Foto: BIDSTRUP STINE Polfoto
Telefonfisen består i, at personerne bag opkaldene enten smider røret på, skælder sygeplejersken ud eller siger uvedkommende ting. Foto: Colourbox
En læge har for eksempel ringet og sagt: "Det er totalt vildt herude. Jeg lægger på nu. Hav det godt", mens braget fra fyrværkeri lød i baggrunden. Foto: Polfoto, Miriam Dalsgaard free
En enkelt læge har ringet 115 gange inden for én time. Når lægen kom igennem til en sygeplejerske, blev der sagt: "Der er ikke andet, jeg vil bare klage over der her, fordi det er simpelthen urimeligt." Foto: Peter Klindt Polfoto
På en lukket Facebook-gruppe opfordrer enkelte læger, ifølge Region Hovedstaden, hinanden til at ringe til 1813, hvis ventetiden kommer over fem minutter, samt til at bruge taletidskort for at skjule deres identitet. Foto: OLESEN PETER HOVE Polfoto