De faglige ledere glæder sig over høj valgdeltagelse og klart ja fra medlemmerne til overenskomster. Men så overbevisende er tallene heller ikke, minder arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet om.
43,5 procent af de privatansatte lønmodtagere stemte nej til overenskomsterne, og vi skal tilbage til 2007 for at finde en højere nej-procent, påpeger han. Ved den seneste afstemning i 2014 var andelen af nej-stemmer helt nede på 22 procent.
Overraskende medvind
- Nej-kampagnen har haft større held med deres kampagne, end de fleste havde regnet med, siger Laust Høgedahl.
Forklaringen finder han i den brug af sociale medier, som modstanderne af overenskomstresultatet denne gang har gjort brug af.
- Ser man historisk på det, er forskellen fra tidligere, at modstanderne har kunnet køre kampagner og mobilisere, uden det har kostet en bondegård. Tidligere har man været afhængig af tilskud til annoncer, opsætning af reklamer og radiospots. Men denne gang har man lavet rigtig meget på de sociale medier, og det tror jeg er kommet bag på nogle. Det har givet flere nej-stemmer end ventet og er også stærkt medvirkende til den høje stemmeprocent, mener Laust Høgedahl.
Op af sofaen
Den modstand mod overenskomsterne, som nej-kampagnen har bragt for dagen, har nemlig også fået ja-siden op af sofaen.
- Normalt er det sådan, at dem, der ellers ville have stemt ja, ikke går ind og stemmer alligevel. Men hvis utilfredsheden er stor, øger det sandsynligheden for at man bliver mobiliseret og går ind og stemmer, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.
Medvirkende til den store stemmeprocent er ifølge Laust Høgedahl også, at mange forbund har gjort en stor indsats for at øge valgdeltagelsen for at få så meget legitimitet omkring overenskomsterne som muligt. Det har også været med til at sikre, at overenskomsterne blev stemt hjem, vurderer han.
- HK og Dansk Metal er forbund, hvor medlemmerne traditionelt stemmer ja, og hvis de to forbund får mobiliseret, er der ganske mange stemmer i dem. Det er også forbund, som i forvejen har ganske pæne stemmeprocenter, påpeger Laust Høgedahl.
Dansk Metal havde en stemmedeltagelse på 58,2 procent og en andel af ja-sigere på 71,2 procent. HK en valgdeltagelse på 47,6 procent og en ja-andel på 83,2 procent.