Snyd og fusk med virksomhedspraktikordningen skal stoppes.
Sådan lyder det fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti efter, at Ugebrevet A4 i dag afdækker, hvordan virksomheder udnytter ledige i virksomhedspraktik.
I artiklen erkender en murermester på Sjælland, at han over de seneste par år har haft 30 ledige håndværkere i virksomhedspraktik, og misbruget får nu de to partier til at reagere.
»Man kan undgå det her ved at stille betingelser om, hvor mange man må have i virksomhedspraktik uden at ansætte nogen. Det kunne være tre, fem eller seks, som man kan have ansat, og dernæst kunne man kræve, at en eller flere skulle ansættes i ordinære stillinger, før virksomheden får lov at ansatte flere i virksomhedspraktik,« siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.
Shopper mellem jobcentre
Enhedslistens Christian Juhl er helt enig. Og han er enig i, at et loft kan være vejen frem.
»Vi har allerede arbejdet med den ide - og vi har også en anden ide, der handler om, at man opretter en kontrolinstans på tværs af jobcentrene. Som det er nu, kan en mester nemt shoppe mellem flere jobcentre, og dermed bryde reglerne. Der har vi brug for, at jobcentrene arbejder tættere sammen for at afsløre det her,« siger Christian Juhl.
Både Bent Bøgsted og Christian Juhl vil trække ’loftet’ ind i de forhandlinger om en ny beskæftigelsesstruktur, som Folketingets partier skal have med regeringen, når det såkaldte Carsten Koch-udvalg om nogle måneder spiller ud med en reform af beskæftigelsessystemet.
»Det er i hvert fald noget, jeg vil tage med til de kommende forhandlinger,« siger Bent Bøgsted.
Chefer tænker i tilskud
Christian Juhl fortæller, at han kender til et hav af eksempler på, at der foregår snyd og fusk med virksomhedspraktikken.
»Der snydes alt alt for ofte. Jeg har endda eksempler på jobcentre, der har ringet til en virksomhed og spurgt: Kan du tage ham i praktik først? Det er irriterende for den ledige, fordi man ikke får løn, for det andet tæller timerne ikke til genoptjening af dagpengeperiode,« fortæller Christian Juhl.
Han mener, at støtteordninger, som hjælper ledige ind på arbejdsmarkedet ofte er problematiske.
»De ordninger er med til at levere arbejdskraft på skæve vilkår, og der kan spekuleres. I stedet for at kigge på den arbejdsløses behov, fokuserer arbejdsgiverne på, om der er penge at tjene på at tage ledige på enten den ene, den anden, tredje eller fjerde ordning,« siger Christian Juhl.