I aftes kunne seerne på DR1 følge kontanthjælpsmodtageren Diana W. Hansen og tre andre ledige i et sandt job-eksperiment i programmet "Fri os fra kontanthjælp".

NYHEDER

Læs også:

Efter 12 år på kontanthjælp: DR-eksperiment skal få Trine i job

Den 34-årige Diana har været ledig, siden hun for tre år siden blev uddannet kontorassistent. Hun har søgt over 200 stillinger - uden held.

Det er en reaktion på den belastende situation. Man håndterer det simpelthen ved at blive depressiv

Og et liv som arbejdsløs gennem længere tid med forgæves jobjagt og pres fra samfundet kan udvikle stress. Og i Dianas tilfælde blev det stressens følgessvend: depression.

- Det er en reaktion på den belastende situation, man befinder sig i som arbejdsløs. Hvor ens fremtid er uvis, og økonomien usikker. Man håndterer det simpelthen ved at blive depressiv, siger stress-forsker Bo Netterstrøm, der er speciallæge i arbejdsmedicin til dr.dk.

Følelse af fiasko

De mange afslag fra arbejdsgivere gav på et tidspunkt Diana en følelse af fiasko. Energien fossede ud af hende og det kulminerede med, at hun en dag slet ikke kunne komme i tanke om, hvad hun havde lavet i dagens løb.

- Det, jeg mangler, for at jeg kan føle mig hel, det er et arbejde. Jeg kan bare mærke, at det ville gøre så meget for mig, siger Diana.

I Dianas tilfælde førte afslagene til en "arbejdsløshedsdepression". Andre klarer ledigheden bedre. Det er meget individuelt, forklarer Bo Netterstrøm.

NYHEDER

Læs også:

Syg gartner på dagpenge: Flytter på campingplads for at redde økonomi

- Nogle mennesker kommer aldrig til at opleve at blive deprimeret - det ligger simpelthen ikke i dem. Men for en stor del af de arbejdsløse vil depressive tanker komme, og derfra er det kun en flydende overgang til en egentlig depression, siger Bo Netterstrøm.

- Specielt i disse tider, hvor ens identitet i høj grad er bundet op af at have et arbejde. Det kan føles som en identitetskrise. For hvis ikke jeg har et arbejde, hvem er jeg så?