Søren Brostrøm, Allan Randrup Thomsen og Jens Lundgren er nogle af de nye ansigter vi siden marts sidste år har stiftet bekendtskab med på nettet, i aviser og på tv.
Og er du nærmest på fornavn med dem, er der ikke noget at sige til det. De tre er nemlig gang på gang dukket op i forskellige sammenhænge om coronapandemien og virussen covid-19.
Sammen med Kåre Mølbak og svenske Anders Tegnell er de tre, ifølge tal som DM Akademikerbladet har hentet hos medieovervågningsselskabet Infomedia, de mest citerede i 2020.
På listen over de 50 ekspertkilder, der blev citeret oftest i de danske medier i 2020, er der kun syv, der har udtalt sig om emner, der slet ikke har noget at gøre med coronapandemien.
De fem mest citerede i 2020 er:
1. Søren Brostrøm, speciallæge og direktør for Sundhedsstyrelsen, 9.324 omtaler
2. Kåre Mølbak, epidemiolog, tidl. faglig direktør på Statens Serum Institut, 5.260 omtaler
3. Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, 3.826 omtaler
4. Anders Tegnell, statsepidemiolog i Sverige, 3.120 omtaler
5. Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, 2.787 omtaler
Således har coronapandemien slået de sædvanlige eksperter som økonomer og jurister væk fra hitlisten.
Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Anders Tegnell, statsepidemiolog i Sverige. (Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix)
Kåre Mølbak, Epidemiolog, tidl. faglig direktør på Statens Serum Institut. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)