Antallet af ansatte med adgang til fortrolige og hemmelige oplysninger er på himmelflugt.
Det viser en aktindsigt Avisen.dk har fået hos Justitsministeriet.
Her kommer det frem, at 48.699 danske statsborgere ved udgangen af 2011 var sikkerhedsgodkendt af efterretningstjenesten, PET.
Året før var antallet blot 44.637. Altså en stigning på næsten 4.000 personer på et år.
"Det er særdeles overraskende, at antallet af sikkerhedsgodkendelser har nået det niveau. De seneste år har stigningstakten været enormt voldsomt," vurderer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET.
Sikkerhedskontrol har taget overhånd
Han mener, at omfanget af sikkerhedsgodkendelser har nået et diskutabelt omfang.
"Jeg stiller mig selv det spørgsmål, om der er gået inflation i det. Derfor må det være op til myndighederne nu virkelig og gå ind og vurdere, hvad der er nødvendigt i forhold til det hemmelige," lyder det fra Bonnichsen.
Det er i høj grad it-medarbejdere, som bliver udsat for sikkerhedstjek, fordi de sidder med adgang til de hemmelige oplysninger, forklarer Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i Prosa, it-ansattes fagforening.
Hun er ligeledes bekymret over udviklingen.
"50.000 sikkerhedsgodkendte er altså alt for mange, for når antallet bliver så højt, så kan man ikke tage tjekket rigtigt alvorligt," siger hun.
To store problemer ved kontrol
Der er ifølge Hans Jørgen Bonnichsen primært to problemer ved det voksende antal sikkerhedstjek.
For det første betyder det, at sikkerheden automatisk falder, når tusindvis af mennesker har adgang til vores hemmeligheder.
"Jo flere der får adgang til det hemmelige, jo mindre hemmeligt bliver det," påpeger han.
For det andet medvirker det til, at langt flere mennesker risikerer at blive udelukket fra et job, de ellers er kvalificeret til.
"Sandsynligheden for at nogle ikke får deres ønskejob er større. Vi er jo allesammen mennesker og har begået fejl," lyder det fra Hans Jørgensen Bonnichsen.
Mønsterbrydere kommer i klemme
Han bliver bakket op af de it-ansattes næstformand.
"Vi har et samfund, hvor du skal have en chance, selv om du engang har slået en skævert. Jo flere job, der kræver sikkerhedsgodkendelse, jo vanskeligere bliver det at komme tilbage i samfundet," siger Hanne Lykke Jespersen, og tilføjer:
"Det gælder især i forhold til mønsterbrydere. Hvis man kommer fra en familie, hvor der er kriminelle, så er der en grænse for, hvor meget man kan få adgang til," konstaterer hun.
Men hun har også set eksempler på medarbejdere, som ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt, fordi de havde en dårlig økonomi.
"PET vurderer, om man er et udsat mål for afspresning. Hvis ens økonomi hænger i laser kan det betyde, at man ikke får tilladelsen," påpeger Hanne Lykke Jespersen.
Endelige er det ikke kun den socialdemokratiske politiker Henrik Sass Larsen, som har fået problemer, fordi han er blevet sat i forbindelse med rockere.
"Nogle kan ikke blive godkendt, fordi de måske engang har kendt en rocker," konstaterer næstformanden.
Fakta i artiklen stammer fra et dokument udarbejdet i juni af det såkaldte Wamberg-udvalg, der fører kontrol med registrering og videregivelse af oplysninger hos PET og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.
Der findes fire sikkerhedsniveauer herhjemme.
- Yderst hemmeligt
- Hemmeligt
- Fortroligt
- Til tjenestebrug
Af et svar fra Folketinget i februar fremgår det, at 2.270 personer er godkendt på allerhøjeste niveau, yderst hemmeligt.
Det er PET, som gennemfører undersøgelserne, men det er i sidste ende op til arbejdsgiveren at vurdere, hvorvidt sikkerhedsgodkendelsen kan gives.