Bandlyst: "Her kommer jeg så"
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man skal gebærde sig, hvis man vil undgå at blive opfattet som dumsmart. (Foto: Colourbox)
"Her kommer jeg så - med alle mine talenter." Ro på, lyder opfordringen til nye og ambitiøse medarbejdere.
Christian Kloster
Er du ny, ihærdig og ambitiøs på arbejdsmarkedet kan det svare sig at være lidt ydmyg.
Opfordringen kommer fra Marc Dylong, der er direktør i et af verdens største rekrutterings- og vikarbureauer, Randstad, der rådgiver både jobkandidater - og virksomheder, der vil have folk.
En undersøgelse viser, at mange unge bliver skuffede, når de bliver ramt af realiteterne på jobmarkedet.
Læs: Forkælede unge bliver ramt af job-chok
Læs derfor nogle af Marc Dulongs grundlæggende råd til, hvordan man bør gebærde sig for at gøre karriere - og for ikke at blive opfattet som dumsmart, bedrevidende og arrogant.
- Vær ydmyg og lyt til de erfarne kollegaer.
- Hav realistiske forventninger til lønnen og de udfordringer, du kan klare.
- Vær bevidst om din teoretiske erfaring - og om din manglende erhvervserfaring.
- Vid, at det tager lidt tid at forstå virksomhedens kultur og værdier.
- Vid, at det tager tid arbejde sig op i en virksomhed. Det kræver flid og dygtighed snarere end blot gode eksemensresultater.
- Vid, at respekt ikke er noget, man kræver eller automatisk får, men noget, som man gør sig fortjent til.