Både fagforbund og arbejdsgiverorganisationer er i oprør over, at regeringen vil gøre det muligt for erhvervsskoler at designe og udbyde deres egne erhvervsuddannelser.
Hvis regeringens forslag gennemføres, risikerer man at give de unge ubrugelige discountuddannelser samtidig med, at man skader erhvervslivets muligheder for at rekruttere dygtige faglærte, lyder advarslerne.
I Dansk El-forbund er forbundssekretær Benny Yssing bekymret.
- Vi risikerer, at nogle unge kommer ud med ubrugelige uddannelser, ligesom kvaliteten i uddannelserne undergraves. I et lille land som Danmark skal vi ikke have en Skive-elektriker, en Aalborg-elektriker og en helt tredje elektriker et andet sted i landet, siger han.
Åndssvagt
I el-forbundet frygter man, at regeringens forslag kan betyde, at nyuddannede elektrikere eller andre faglærte med et svendebrev kan noget vidt forskelligt afhængigt af, hvor man er uddannet. Kort sagt at man undergraver de nationale kompetencer knyttet til hver enkelt erhvervsuddannelse.
- Vi kan ende med lokale hovsa-løsninger, mener forbundssekretæren og tilføjer, at unge, der går i lære som smede, plastmagere og elektrikere, ikke kan være tjent med ikke at vide, hvilken kvalitet deres uddannelse har.
Den bekymring deler forbundsformand i HK, Kim Simonsen. Han er også formand for Bestyrelserne i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier og hælder forslaget ned ad brættet.
- Det er et åndssvagt forslag. Det er et kendetegn ved Danmark, at hvis du har en faglig uddannelse fra den ene ende af landet, kan den også bruges i den anden ende af landet. Det er helt afgørende at fastholde de faglige mål og kvaliteter for uddannelserne over hele landet, siger han.
Vildskud
I arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen TEKNIQ vender underdirektør Tina Voldby også tommelfingeren ned.
- Efter vores opfattelse er det et vildskud af stort format. Hvis man begynder på det her show, hvor man lader det være op til hver enkelt skole at finde ud af, hvordan en elektrikeruddannelse eller hvilken som helst anden erhvervsuddannelse skal se ud, ender vi op med mange forskellige erhvervsuddannelser, og det vil helt sikkert gå ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet, siger hun.
Forbundssekretær i Dansk EL-Forbund, Benny Yssing, fremhæver successen med den nye elektrikeruddannelse som et godt eksempel på styrken i det nuværende erhvervsuddannelsessystem. Ohms lov, der er enhver elektrikers grundlov, gælder alle steder, og derfor skal en elektriker kunne det samme i Frederikshavn, Skive og Aarhus. Det vil være skadeligt for både de unge og arbejdsmarkedet, hvis virksomheder kommer i tvivl om de nyudlærtes kompetencer, påpeger han. Foto: Claus Boesen, Dansk El-forbund.
Lige nu forhandles regeringens udspil hos undervisningsminister Merete Riisager (LA). Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar til kritikken, men hun ønsker ikke at udtale sig på grund af de igangværende forhandlinger.
Socialdemokratiet er indædte modstandere af forslaget, noterer erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye.
- En tømrer i Thisted skal være det samme som en tømrer i Odense. Jeg er derfor ikke tilhænger af, at de tekniske skoler selv kan opfinde uddannelser, siger han.
Mattias Tesfaye fremhæver, at vi har et meget succesrigt uddannelsessystem i Danmark, der bygger på, at der er et arbejdsmarked til de nyudlærte.
- Derfor skal vi værne om opbakningen og indflydelsen til arbejdsmarkedets parter, fastslår han.
Supermisforståelse
For fem år siden gik TEKNIQ sammen med Dansk El-Forbund om at udvikle en ny elektriker-uddannelse med fokus på kvalitet og behovene på arbejdsmarkedet. En uddannelse, hvor eleverne opnår en fælles grundviden, efterfulgt af valgfrie moduler, hvor man specialiserer sig som elektriker indenfor byggeri, industri, alarm eller noget helt fjerde.
Den nye elektrikeruddannelse, der blev udbudt i 2015, er blevet en stor succes. Udover at flere unge søger uddannelserne, har langt flere virksomheder oprettet lærepladser.
- Vi har skabt den fleksibilitet i uddannelsen, som blev efterlyst, og andre faglige udvalg kan gøre det samme indenfor de nuværende rammer. Det er en supermisforståelse at tro, at en skole og et antal faglærere ved bedst om, hvad virksomhederne og branchen har brug for af fremtidige kompetencer. For mig giver det ingen mening, fastslår Tina Voldby.
Underdirektøren pointerer også, at unge i gang med en erhvervsuddannelse ikke ville kunne flytte skole midt i en uddannelse, fordi man ikke ved om uddannelsen er den samme i Vestjylland og Nordsjælland.
Underdirektør i arbejdsgiverforeningen TEKNIQ, Tina Voldby, siger nej til regeringens forslag. Vi risikerer vidt forskellige erhvervsuddannelser med svingende kvalitet, og det vil helt sikkert gå ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet, pointerer hun. Foto: Pressefoto TEKNIQ.
- Vi ville også frygte i sådan et regime, at virksomhederne ville flygte fra at uddanne lærlinge. Og vi er bange for, at skolerne ville undervise efter den laveste fællesnævner i stedet for at hæve ambitionsniveauet, pointerer hun.
Ideologiske skyklapper
I fagbevægelsen mener både HK-formand Kim Simonsen og forbundssekretær i el-forbundet Benny Yssing, at undervisningsministeren i forslaget om mere frihed til skolerne har taget ideologiske skyklapper på og ikke ser erhvervsuddannelserne med klare briller.
- Det er en liberal minister med en liberal tankegang, der fremsætter sådan et forslag. I vores øjne er det både et angreb på kvaliteten i erhvervsuddannelserne og på den danske model og arbejdsmarkedets parter, siger Benny Yssing.
Kim Simonsen mener også, at Merete Riisager går galt i byen ved at ville professionalisere bestyrelserne. Han fremhæver, at Danske Erhvervsskolers bestyrelser i flere år har udbudt bestyrelseskurser og haft fokus på, hvilke kompetencer, der skal være omkring bestyrelsesbordene på erhvervsskolerne.
- Men lige præcis på erhvervsskolerne er bestyrelserne jo professionelle, fordi de kommer fra arbejdsmarkedets parter. Men hvis regeringen mener, at der skal være økonomer og advokater i en professionel bestyrelse, har de ikke forstået, hvad professionelt bestyrelsesarbejde er, siger Kim Simonsen.
Dansk El-Forbund begynder kongres i Aarhus tirsdag, hvor regeringens udspil om erhvervsuddannelser også vil blive diskuteret.
Regeringen fremsatte i september 2018 udspillet »Fra folkeskole til faglært«. Udspillet skal få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Udspillet indeholder mere end 50 initiativer indenfor 12 områder, blandt andet skal der være flere valgfag i folkeskolen 7. - 9. klasse, der skal foregå på erhvervsskolerne.
Regeringen vil afsætte to milliarder kroner frem til 2022 til at gennemføre de nye initiativer.
Et af forslagene er mere frihed til erhvervsskolerne. I udspillet hedder det blandt andet:
»Indviklede regler og unødigt bureaukrati må aldrig stå i vejen for, at unge mennesker kan få en uddannelse af høj kvalitet«.
»Regeringen ønsker, at det skal være nemmere at oprette nye, lokale erhvervsuddannelser. Potentielle nye udbydere, herunder private, skal desuden have lettere adgang til at udfordre det nuværende institutions- og udannelsesbillede. Det forslås at afsøge mulighederne for at give erhvervsskolerne mulighed for lokalt at oprette nye uddannelser og bestemme uddannelsens indhold«.
Endvidere ønsker regeringen at »professionalisere bestyrelserne på erhvervsskolerne, så de kan tiltrække de mest kompetente og engagerede medlemmer«.
Kilde: »Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden«, undervisningsministeriet, september 2018.