Ansatte på Danish Crown: Vi er lettede!
De ansatte på Danish Crowns slagteri på Bornholm kan nu ånde lettede op. Slagteriet bliver alligevel ikke lukket, da de ansatte har sagt ja til en lønnedgang på 3,5 procent. De ansatte er selv er tilfredse med udfaldet.
Jan Briks
Medarbejderne på Danish Crowns slagteri på Bornholm kan nu ånde lettede op. Slagteriet bliver alligevel ikke lukket, for de ansatte har sagt ja til en lønnedgang på 3,5 procent. De ansatte er selv er lettede over udfaldet. Foto: Jan Briks
54-årige Anders Gadegaard er en de medarbejdere, der er ekstra glade for, at slagteriet ikke lukker. "Vi ville have ekstremt svært ved at sælge vores hus, hvis slagteriet lukkede," siger han.
Foto: Jan Briks
43-årige Morten Thuø er også tilfreds med, at slagteriet bliver. M en han har ikke meget til overs for ledelsen i Danish Crown. "Jeg er meget skuffet over Danish Crown og deres fremgangsmåde," siger han, og tilføjer:
"Og så synes jeg, at det er amoralsk af cheferne at give sig selv lønforhøjelse samtidig"
Foto: Jan Briks
Medarbejderstaben på det bornholmske slagteri tæller 200 ansatte. Af de 196, der stemte om aftalen i dag, sagde 182 ja. Foto: Jan Briks
En af de mange ansatte, der stemte ja til aftalen, er 20-årige Steven Jensen. Han har afsluttet praktikken og fik fastansættelse for ni måneder siden. Og i modsætning til mange andre af de ansatte, kan han godt forstå Danish Crowns valg. "Jeg kan godt se det fra deres side, og jeg synes det er helt fint, at vi så kan få lov til at gå ned i løn for at redde vores arbejdsplads," siger han.
Foto: Jan Briks
Ifølge 47-årige Jan Kristoffersen har det været et drøjt halvt år. Han har overvejet alt fra at flytte til at skifte branche, hvis slagteriet måtte lukke. "Jeg skulle muligvis flytte, og jeg har jo hele min familie herovre, og mine børn herovre. Så vil jeg hellere gå ned i løn," siger han.
Foto: Jan Briks