Bjarne Riis har sat sin luksusbolig i Vejle til salg, skriver Boliga.dk.
Den overdådige villa, hvor den tidligere cykelrytter og cykelholdejer Bjarne Riis bor, kan derfor blive din.
Men det kræver, at du har 17 millioner kroner, som villaen er sat til salg for.
Til gengæld får du så et arkitekttegnet hus med store glaspartier, der breder sig ud over hele 308 kvadratmeter lige op til Vejle Fjord.

Bjarne Riis' ejendom på Bellevuevej tæt på Vejle Fjord. Foto: Morten Thun/Arkiv/Scanpix
Huset, der blev bygget i 2002, er forskudt i fire plan, hvilket er inspireret fra byggeformen i italienske Toscana, oplyser salgsopstillingen hos Nybolig Vejle.
Privat vinkælder og hobbyværksted
Overtager man ejendommen følger der blandt andet vinkælder, udhus, flere terrasser, lade, hobbyværksted og garage med i købet.
Bjarne Riis har tidligere forsøgt at sælge huset for 22 mio. kr., men fortrød.
Se flere billeder af det luksuriøse hus.
ejendom på Bellevuevej tæt på Vejle Fjord.