Flere borgere fra andre EU-lande melder sig ind i danske a-kasser og nogle tager dagpengene med til udlandet, hvis de mister jobbet i Danmark.
Et nærmere kig på tallene afslører, at de fleste kommer fra østeuropæiske lande.
Læs også: Det giver bonus at tage dagpenge med til udlandet
Næst efter danske statsborgere er det statsborgere fra Polen, Bulgarien, Litauen og Rumænien, som hyppigst benytter retten til at tage tre måneders dagpenge med til hjemlandet eller et andet europæisk land for at søge job.
Det viser en ny opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Østarbejderes brug af dagpenge i udlandet er blevet en del af den politiske debat om velfærdsturisme og misbrug af velfærdsydelser.
Men A-Kassernes Samvirke mener ikke, at man kan tale om misbrug.
"For det første er det personer, som har valgt at forsikre sig mod ledighed. For det andet er det simpelt hen så få mennesker, det drejer sig om. Det er marginalt små tal, både i forhold til mængden af arbejdsløse og mængden af udenlandsk arbejdskraft," siger chefudviklingskonsulent Michael Rosenby.
Dobbelt så mange i a-kasse
1.300 ledige medlemmer af danske a-kasser tog sidste år dagpenge med til udlandet - heraf var de 582 statsborgere fra andre EU-lande eller Norden.
Heriblandt var 87 var fra Polen, 79 fra Bulgarien, 70 fra Litauen og 62 fra Rumænien.
Opgørelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser dog tydeligt, at flere østeuropæere i dag tager dagpenge med udenlands end i 2009, hvor myndighederne begyndte at opgøre tallene fordelt på statsborgerskab.
Også medlemstallet af danske a-kasser er stigende. Fra 2009 til 2012 er antallet af østeuropæiske medlemmer af danske a-kasser vokset fra 8.900 til 19.400 - og i dag er tallet endnu højere.
"Antallet af østeuropæere i Danmark stiger, og i de seneste år har vi også set, at mange af dem melder sig ind i dansk a-kasser. Derfor er det oplagt, at en større andel tager pengene med til hjemlandet eller et andet sted i Europa for at søge job," vurderer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet.
Kan ikke sammenlignes med børnepenge
For at kunne få dagpenge, skal man have indbetalt til a-kassen i mindst et år -eller kunne dokumentere, at man har indbetalt til en arbejdsløshedskasse i hjemlandet.
Læs også: Sådan er reglerne: Tag til Caribien på dagpenge
Derfor er østarbejderne ifølge A-Kassernes Samvirke i deres gode ret til at tage danske dagpenge med til hjemlandet.
"De kommer rent faktisk herop for at arbejde. Og det er helt naturligt, at mange vælger at tage hjem, hvor man kommer fra, hvis man ikke længere har et arbejde," siger Michael Rosenby.
Jens Arnholtz fra Københavns Universitet mener heller ikke, at man kan sætte lighedtegn mellem en 'passiv' velfærdydelse som børnepenge og dagpenge.
"Det her kræver både et arbejde og en særlig forsikring. Hvis vi vil være med i EU og have et åbent arbejdsmarked, må vi anerkende ordningen som en af de ting, som understøtter arbejdskraftens fri bevægelighed," siger han.
Risiko for fup med optjeningskrav
Arbejdsmarkedsforskeren forventer en fortsat stigning af østarbejdere, som tager dagpenge med til udlandet.
Han påpeger, at muligheden for at 'overføre' anciennitet fra en arbejdsløshedskasse i et andet EU-land til en dansk a-kasse er det svage punkt i forhold til misbrug af reglerne.
EU-landene er nemlig ofte dårlige til at udveksle informationer om borgeres personlige forhold. Derfor kan det være svært at tjekke, om en person faktisk har optjent ret til dagpenge i hjemlandet.
"Så man kan ikke afvise, at nogen arbejdsgivere for eksempel kan spekulere i en rotationssystem, hvor østeuropæere på skift kommer til Danmark, melder sig ind i a-kasssen, bliver fyret og tager hjem med tre måneders danske dagpenge," siger Jens Arnholtz.