Mange kokke-elever har svært ved at gå til deres nærmeste leder eller til fagforeningen med problemerne. Ifølge 3F's forhandlingssekretær, Bo Christensen, handler det om, at de er bange for konsekvenserne fra lærestedet.

- De er bange for at blive udsat for repressalier. De er jo bundet til den her læreplads, for måske to-tre år videre, så de retter ind, siger han.

Det bekræfter en række elever på kokkeuddannelsen fra ZBC i Slagelse.

- Vi skal bare gøre, hvad der bliver sagt, og hvis ikke vi gør det, så kan vi risikere at blive fyret. Og den risiko vil vi ikke løbe, hvis det ellers er et rigtig godt sted, vi er, siger Emil Andreas Nielsen, 20.

I 3F er det en udfordring, at nogle af eleverne holder mund om problemer, store som små, og først kommer til fagforeningen, når de er færdige i praktikken.

- De har nok en fornemmelse af, at noget er galt i praktiktiden. Og så gør de ikke noget ved det, før de er ved at være færdige. Det handler dybest set om, at hvis eleverne ikke føler sig retfærdigt behandlet med respekt, så er det det, der får dem til at henvende sig, siger Bo Christensen.

Han oplever, at selv om de fleste elever er glade for deres praktikplads, så er der nødt til at finde en kulturændring sted på arbejdspladserne, så alle elever kan få et bedre arbejdsmiljø.

- Den kulturændring vil vi gerne være med til at stå for, tilføjer han.

NYHEDER

Læs også:

3F og Horesta: Behov for bedre kultur i køkkenet

3F har dog også svært ved at nå ud til eleverne. Omkring halvdelen af dem arbejder på ikke overenskomstdækkede arbejdspladser ifølge 3F's egne tal, og selvom eleverne er dækket af elevoverenskomsten, går det ud over elevernes arbejdsmiljø, når de ikke går til fagforeningen med deres problemer.

De ikke-organiserede arbejdspladser er ifølge Bo Christensen, dér hvor problemerne hyppigst opstår. Han vurderer, at 80-90 procent af de sager, 3F behandler, stammer fra de ikke-organiserede arbejdspladser.

Kæft, trit og retning i køkkenet

Kulturen i køkkenerne er ifølge Bo Christensen skiftet, fra da han selv var i lære. Han beskriver det, han oplever gennem eleverne, som en mere militant kultur end tidligere.

- Måske er det usikkerhed hos køkkenchefen, der gør, at han ikke tør give eleverne fri, og gøre dem til selvstændige, tænkende væsener. Køkkenchefen vil hellere være inde over alting, fordi det skal være så fint og fornemt, og eleverne skal ikke svare andet end ’ja tak’. Det bliver så også en del af kulturen, siger Bo Christensen og peger på konsekvensen.

- Og det giver jo et råddent psykisk arbejdsmiljø, hvor man bliver sat fuldstændig uden for indflydelse, og bare bliver en forlænget arm for en køkkenchef.

Trusler får man

Kokkeelevernes arbejdsdage er også præget af en hård omgangstone. I Avisen.dk's rundspørge siger 4 ud af 10, at omgangstonen ofte eller meget ofte er hård, når de er i praktik. Eleverne fra Slagelse er enige, men ser det som en del af den branche, de er gået ind i.

- Trusler, dem får man, det er næsten garanteret, at du får en lille trussel her og der. Så siger du: ” Fair nok,” og så lader du som ingenting resten af dagen, indtil man som regel får en undskyldning senere. Så siger du: “Det er helt i orden, det er sådan køkkenbranchen er, du behøver ikke at sige undskyld,” forklarer Emil Nielsen.

På samme måde er vold i praktiktiden, også noget eleverne oplever og tager med. I rundspørgen svarer knap 13 procent, at de har oplevet vold eller fysisk afstraffelse en eller flere gange i deres seneste praktikperiode.

For eleverne i Slagelse er risikoen for fysisk straf også til stede i praktikken, men de vender det ofte indad for at kunne blive i køkkenet.

- Ja, du kan godt risikere at få et slag en gang imellem, hvis du gør noget, der er virkeligt, virkeligt dumt. Så siger du bare: “OK, nu har jeg så fået en straf for det, nu må jeg så bare prøve at gøre det bedre,“ siger Emil Nielsen.

Præsenteret for tallene i rundspørgen kommenterer Bo Christensen.

- Det er noget svineri. Bliver man udsat for vold, anbefaler vi, at eleven smider sine ting og hurtigst muligt går på skadestuen, hvor man får taget billeder. Derefter går man direkte på politistationen.

Sådan gjorde vi i rundspørgen:

Rundspørgen er sendt ud til alle kokkeuddannelser i hele landet, som udbyder gastronomuddannelsen. I alt 11 skoler har fået rundspørgen tilsendt, heraf har 6 valgt at deltage fordelt over hele landet. Her har vi spurgt de elever, som har været i praktik om spørgsmål vedrørende deres arbejdsmiljø. Herunder mobning, vold og generel sundhed på arbejdspladsen, når de er i praktik.

I Danmark er der ifølge KHRU (Køkken Hotel Restaurant Uddannelse) 2275 kokkeelever, som er i gang med hovedforløbet, hvor de er i praktik.142 har svaret på rundspørgen, svarende til 6 procent. Rundspørgen er herudover uddelt elektronisk i en facebookgruppe for landets kokkeelever. For at sikre individuelle besvarelser, har det kun været muligt at svare en gang fra hver særskilte IP-adresse.

UDVID