Færre unge, der går rundt med en håndværker i maven, risikerer fremover at ende i skolepraktik.
I hvert fald skal en ny boligaftale skabe 2.000 praktikpladser frem til og med 2020. Det svarer til 333 praktikpladser årligt.
Det viser et nyt notat fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
- Vi ved, at der er flere end 10.000 unge, der venter på en praktikplads. Derfor har vi sikret, at der kom et krav om lærlinge med i aftalen, siger minister Carsten Hansen (S).
Lærlingene skal istandsætte og bygge almene boliger.
Praktikpladserne er et resultat af en aftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der blev indgået i slutningen af november. Aftalen siger, at mindst 12 procent af alle, der arbejder med renovering eller nybyggeri med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden, skal være lærlinge i praktik.
- 12 procent er et højt tal. På normale byggerier ligger andelen af lærlinge på mellem fem og otte procent, siger ministeren.
Frivillighed er ikke nok
De 2.000 praktikpladser falder på et tørt sted. I øjeblikket mangler 11.067 erhvervsskoleelever en praktikplads på en virksomhed. 6.293 af dem er i skolepraktik.
Martin D. Munk er professor på Institut for Samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet. Ifølge professoren er det "fornuftigt" af partierne at kræve, at lærlinge får en bid af job-kagen.
Boligaftalen ventes at skabe 16.000 job foruden de 2.000 praktikpladser.
- Uden politiske aftaler ville der mangle flere praktikpladser. Hvis det udelukkende var et spørgsmål om frivillighed, ville virksomheder blive ved med at undskylde sig med, at landets lærlinge ikke er dygtige nok. Det kan være rigtigt i nogle tilfælde, men det kan ikke være rigtigt, at over 11.000 unge ikke passer ind på arbejdsmarkedet, siger professoren.
3F: Navne og cpr-numre, tak
Fagforeningen 3F er også positiv.
- Jeg smiler. Hvis arbejdsgiverne ikke kan løfte opgaven selv, så må politikerne hjælpe dem. Det er nødvendigt at trække i det håndtag, så virksomhederne og samfundet som sådan ikke kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden, siger forbundssekretær Søren Heisel.
Men kravet om praktikpladser kan ikke stå alene, lyder det fra 3F.
- Hvis politikerne vil føre det her ud i livet, så skal arbejdsgiverne indsende navne og cpr-numre på deres lærlinge, så det kan kontrolleres, at de ikke pynter på tallene. Og så skal der være en konsekvens i form af for eksempel dagbøder, hvis de gør. På den måde bliver der muskler bag de gode intentioner, siger forbundssekretæren.
Talsmanden for landets erhvervsskoleelever er enig.
- Det er fedt, men der skal holdes øje med, at praktikpladserne rent faktisk bliver til noget, så det ikke går som med metrobyggeriet, siger Mie Hovmark, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.
For et år siden kom det frem, at der kun var skabt to praktikpladser på to år i forbindelse med byggeriet af Metro Cityringen i København. 3F havde forventet 400 praktikpladser.
Minister: Ro på
Men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
- Landsbyggefonden vil løbende lave stikprøver, så partierne bag aftalen vil få en status på praktikpladserne hvert år. Efter to år vil vi evaluere, om der skal andre tiltag til, siger Carsten Hansen.