De ældre hygger sig med en god bog i PH-lampens skær med numsen placeret i 'Svanen', mens friværdien i boligen bare stiger. Samtidig kan de unge knap nok få tag over hovedet.
To yderpoler af det samfundsbilledet, der i øjeblikket tegner sig: Det økonomiske gab mellem den yngre og ældre del af befolkningen bliver bredere.
De unge kan især mærke det økonomiske skel på boligområdet, fortæller formand for Yngresagen, Sofie Rye.
- Der er rigtig mange, der ikke har noget sted at bo, eller betaler total overpris for små værelser, siger hun til Newspaq.
Senest har tal fra Danmarks Statistik vist, at mens resten af befolkningen siden 2008 har fået flere penge ind på bankkontoen, så har unge fået færre.
I Yngresagen efterlyser man politisk-indgriben mod blandt andet en ny og bedre fordeling af goderne på boligområdet.
- Netop på boligområdet er der sket en vældig udvikling, hvor der er nogen, der i den grad har kunnet tjene stort på deres bolig, og det er jo ikke penge, man har arbejdet for, siger hun, og fortsætter:
- Hvis man skal udligne det skel, der er igennem generationer, kan man jo tale om forskellige former for reguleringer, hvor det bliver lettere for førstegangskøbere. Og så skal der virkelig til at ske noget i forhold til billige ungdomsboliger. Der er blevet bygget enormt meget, men intet unge har råd til at bo i, siger hun.
Direktør for Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, forudser en konflikt mellem generationerne, hvis omfang ikke er set før.
- Det, der er ved at ske, er, at en del yngre tvivler på, om de kan opnå det samme rigdomsniveau som deres forældre. Om de kan komme til at bo lige så godt og få samme formue. Det gør, at der kommer til at opstå en generationskonflikt, der er kraftigere, end den har været tidligere, siger han.
Generationsmisundelsen vil være størst for de 30-40 årige, vurderer han.
- De yngre familier, ikke så meget de helt unge, vil stille sig selv det spørgsmål: Er det nu rimeligt, den måde vi fordeler tingene på i samfundet?, siger han.
Han nævner, at blandt andet skatten på arbejde vil blive et stort emne. Der vil også komme nye dimensioner i dansk politik, hvor partierne i langt højere grad skal finde ud af, om de vil tale til de ældre eller yngre vælgere, forudser han.
Avisen.dk har regnet på tal fra Danmarks Statistik. I følge de nyeste tal fra 2008-10 fik danskerne i snit seks procent mere mellem hænderne i de tre år. 10.473 kroner om året, når man korrigerer for inflationen.
Men de 15-24-årige tabte i samme periode præcis minus seks procent. For de 15-19-årige faldt deres indtægt med 15 procent.