Det viser nye forskningsresultater, som erhvervsøkonom og lektor ved ved Syddansk Universitet Bo H. Eriksen har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, skriver Jyllands-Posten.
Bo H. Eriksen har fulgt rekrutteringen i 3.000 danske fremstillingsvirksomheder i 13 år.
- På bundlinjen er det skidt med mange fejlansættelser, fordi det er for dyrt at tage folk ind og oplære dem. Min klare opfattelse er, at det her er et område, hvor der er et betydeligt potentiale for effektivitetsgevinster. Hvis virksomhederne gjorde sig lidt mere umage med at rekruttere, ville de også få en mere stabil medarbejderskare, siger Bo H. Eriksen til avisen.
Han anslår, at en ansættelse koster mellem 200.000-300.000 kr. i en typisk fremstillingsvirksomhed.
Den vurdering ligger på linje med tidligere beregninger fra det daværende ingeniørfirma Carl Bro, der viser, at en ny akademiker typisk koster omkring en halv mio. kr., mens en ansættelse af en ikke-akademiker løber op i 200.000-300.000 kr.