Vild med dans-billeder: Live-afsløring, dyyybe udskæringer og Jarlov-exit
Christian Steffens Nielsen Therkildsen
K-politikeren Rasmus Jarlov måtte fredag aften sige farvel til de øvrige danske-kolleger i Vild med dans. Se program tre i billeder her i galleriet. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Vild med dans-værten Sarah Grünewald chokerede seere og deltagere med en glædelig nyhed undervej i fredagens program:
- Der er en lille dansebaby på vej til mig, sagde hun storsmilende, mens hun klappede sig lidt på maven.
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
I sidste uge fortalte Sarah Grünewald, at hun og manden Rasmus Backhaus ledte efter en større lejlighed, og at de drømte om at udvide den lille familie. Og det sker altså så nu. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Chris Christoffersen og partneren Luise Crone Dons forsøgte sig med et kast. Den tårnhøje basketspiller fik partneren op at stå på sine skuldre i en håndstand. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Det var et enigt dommerpanel, der roste fodboldhelten John "Faxe" Jensen og partneren Karina Frimodt for deres wienervals. Fodboldspilleren fik i den grad oprejsning efter sidste uges dans, hvor klappen gik ned midt på dansegulvet. Parret fik i alt 16 point af dommerne, der pointerede, at han ikke lavede en eneste fodfejl i wienervalsen. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Karen Mukupa havde svært ved at holde tårerne tilbage, da hun og partneren Michael Olesen havde forladt dansegulvet efter at have fået sammenlagt 10 point af dommerne.
- Jeg var rigtigt ked af det lige bagefter. I forhold til hvad dommerne havde givet os af kommentarer til vores dans, så blev jeg altså lidt skuffet over de karakterer, vi fik. Jeg synes, at vi gjorde det godt, og vi har arbejdet hårdt. Så er det enormt trist ikke at få så gode point, sagde Karen Mukupa, der var iklædt en rød kjole med dyb udskæring til benene. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Se næste billeder