Cliff Kaltoft er sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder (LVS). Gennem godt 20 år har han rådgivet skiftende regeringer om samfundets udsatte. LVS arbejder for at styrke socialt udsattes muligheder for forandring. Med kampagnen Den Gode Historie vil LVS indsamle 1000 positive vendepunktshistorier og derved illustrere, at det gode liv er opnåeligt med den rette hjælp - selv for de mest udsatte mennesker.
I DAG HAR GODT 40 kommuner oprettet et Udsatteråd, og der kommer fortsat flere til. Rådene består af socialt udsatte og lokale repræsentanter for organisationer på udsatteområdet, og formålet er at formidle viden og erfaringer om udsattes borgeres lokale forhold til byrådet i kommunen. Det er sådan set meget godt, men det ville være bedre, hvis oprettelsen af Udsatterådene var lovpligtige på linje med Ældreråd og Handicapråd, og ikke overladt til den enkelte kommunes forgodtbefindende.
OG DET VILLE VÆRE endnu bedre, hvis Udsatterådene rent faktisk blev brugt til noget, herunder blev inddraget i de lokale beslutninger og planer på udsatteområdet. Det er desværre langt fra tilfældet, og så er der en alvorlig risiko for, at Udsatterådene blot er til pynt. Det ser jo godt ud, at kommunen har oprettet et udsatteråd og dermed signalerer ønsket at ville høre alle borgere i den kommunale udvikling. Det er også smart at have et udsatteråd, som kommunen kan henvise til, hvis der dukker sager op eller er utilfredshed med planerne på området. Især, hvis man ikke behøves at lytte til dem.
Der er simpelthen en fare for, at Udsatterådene skaber en illusion om, at kommunen interesserer sig for socialt udsattes synspunkter og vilkår, samtidig med at rådene rent faktisk blot er et kommunalt paradenummer og en belejlig holdeplads for kritiske synspunkter.
Jeg taler desværre af erfaring.
EFTER SEKS ÅR i Udsatterådet i Vejle kommune har jeg oplevet en uendelig række af planer, der i bedste fald ikke fører til noget for de udsatte i kommunen, suppleret med en lige så uendelig række af hovsa-løsninger, som primært har til formål at signalere ansvarsvaretagelse og handlekraft. I udarbejdelsen af alle disse planer og hovsa-løsninger har jeg kunnet konstatere, at kommunen ikke har valgt at spare med Udsatterådet. Vi har gennem årerne brugt time efter time, møde efter møde i Udsatterådet på at sætte os ind i papirdyngerne og på at skabe en bedre kommune for socialt udsatte, men uden effekt. Vi er ikke blevet hørt.
Ud fra hvad jeg hører fra medlemmer i kommunale udsatteråd, er situationen den samme mange andre steder i landet. Det kan vi simpelthen ikke byde de mange socialt udsatte, der har brug for en stemme og de mange frivillige, der lægger kræfter i arbejdet. Vi kan slet ikke være med til at opretholde illusionen om, at udsatterådene sikrer udsatte borgeres kontakt til byrådet, hvis det ikke forholder sig sådan.
Ideen om at oprette kommunale udsatteråd er god og vigtig for en gruppe borgere, der ikke har overskud i hverdagen til at engagere sig politisk. Rådene kan give socialt udsatte en kommunal stemme, men de må ikke være til pynt.
DERFOR VIL JEG opfordre alle til at tage udsatterådene op i de kommunalpolitiske valgkampe rundt omkring i landet. Opret et udsatteråd, hvis I ikke har et i kommunen, men uanset om I allerede har et eller I arbejder på at oprette et, er det altafgørende, at det bygger på en formel samarbejdsaftale. Den skal sikre, at udsatterådet bliver inddraget i byrådets og forvaltningens arbejde og planer på udsatteområdet. Ikke bare i høringsfasen, men også i udviklingsfasen.
Det er nu, vi skal bryde illusionerne og sikre socialt udsattes stemme i den lokalpolitiske hverdag i de kommende år.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.