Udlændinge: Så skør er danskernes julefrokost
Maden må ikke spises uden brød, man skal skåle hele tiden og nogen skal helst være pinligt fuld.
Eline Svendsen
Den danske julefrokost er omgærdet af så mange regler og traditioner, at udlændinge kan blive helt forpustede. Men de kan også få et godt grin (eller selv blive genstand for et). Hør de sjove anekdoter om det første møde med julefrokosten.
Den rituelle kamp om mandlen i risalamanden gik helt galt til Tinys første julefrokost. For ingen havde fortalt de arme udlændinge, at man skulle sidde og gemme den forjættede mandel i munden. "Ingen fik pakken, for vi fandt aldrig mandlen. En af dem fra udlandet havde spist den," fortæller hun. Colourbox
Afledningsmanøvrerne er lidt komiske, synes hun. "Så skal man sidde og gemme den i munden eller i en serviet for at forsøge at få de andre til at spise mere. Og nogle gange spiser de så meget, at de får kvalme, bare for at vinde gaven!" - Hvilken dansk familie kan ikke nikke genkendende til det...? Colourbox
"Man skal også huske, at når nogen siger skål, så skal man lægge sit bestik og skåle. Og et sekund efter er der en anden, der siger skål. Man skal skåle igen og igen, så man når næsten ikke at få spist noget," fortæller Tiny. Colourbox
En anden overraskelse er danskernes frie forhold til procenterne. "Folk drikker sig virkelig fulde, selvom det foregår på arbejdspladsen og foran deres kolleger. Det er næsten forventet. Og ugen efter snakker alle om de pinlige historier," siger belgiske Tiny. Colourbox
"Og det forventes også, at der i hvert fald skal være én, der bliver fuld og pinlig og skvatter ned af stolen eller falder i søvn på sofaen klokken halv ti." Colourbox
Den kære belgier studsede også, da hun første gang fik æren af glögg og æbleskiver. "Jeg tænkte, det var et æble i skiver, men det er hverken æbler eller skiver. Jeg tænkte, mmmm, hvad er det, en kugle dej? Og så spiser man den ikke med bestik, men får helt fedtede fingre." Colourbox
Se galleri forfra