"Selvfølgelig skal du passe på dig selv."
Sådan sagde chefen og kollegerne ofte til den i dag 49-årige Michael Roldhave, der lider af angst og depressioner. Men når den daglige travlhed meldte sig i kontorarbejdet, blev tolerancen ofte afløst af kollegers sure miner. For eksempel når Michael Roldhave skulle have fri for at gå til psykiater. Efter en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling blev han fyret efter næsten 30 år på arbejdsmarkedet. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I dag holder han foredrag om psykisk sygdom for foreningen Sind og har optrådt i flere medier. Han mener selv, at kolleger og ledelse på hans tidligere arbejdsplads kunne have udvist en større rummelighed i forhold til hans handicap.
Ikke enestående
Michael Roldhaves historie er ikke enestående. En ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for det statslige Centrale Handicap-råd, der rådgiver regeringen og Folketinget, viser, at 18 procent eller knap en femtedel af de godt 1000 adspurgte helst ikke eller slet ikke vil arbejde sammen med en kollega med et psykisk handicap som for eksempel skizofreni, hjerneskade eller autisme.
Knap 4 ud af 10 er bekymrede for personens evne til at samarbejde, lidt over en tredjedel svarer, at mødet med en psykisk handicappet gør dem utrygge, og 4 ud af 10 er usikre på, hvordan de skal forholde sig til en kollega med en sindslidelse eller autisme.
Til sammenligning viser undersøgelsen, at fire procent er betænkelige ved at have en fysisk handicappet som kollega.
Manglende viden
Formanden for Det Centrale Handicapråd, Anette Laigaard, mener, det er "et højt tal", når knap en femtedel ikke ønsker at arbejde sammen med en kollega med et psykisk handicap.
Netop holdningen til psykisk handicappede på arbejdsmarkedet er et af temaerne, når rådet i morgen holder årsmøde.
- Svarene i undersøgelsen viser, at der er stor utryghed forbundet med psykisk sygdom og en manglende viden. For eksempel lyder et af svarene, om man nu kan være sikker på, at en person med en psykisk sygdom tager sin medicin. Der er også bekymring for, om en psykisk handicappet kollega kan betyde en større arbejdsbyrde for de andre, siger Anette Laigaard.
Det Centrale Handicapråd mener, at en del af løsningen er en langt større åbenhed og dialog om psykisk sygdom på arbejdspladserne.
I 2015 viste en undersøgelse fra SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at kun hver fjerde med et mentalt helbredsproblem var i job mod tre fjerdedele af danskerne generelt.
- Der skal gøres en langt større indsats for at få flere med et psykisk handicap ud på arbejdspladserne. Mange vil få det meget bedre, hvis de kommer i arbejde, samfundet kan spare penge til førtidspension, og virksomhederne kan, hvis de griber det rigtigt an, få en meget loyal arbejdskraft, siger Anette Laigaard.
Svært at forstå
Postdoc. Pernille Steen Pedersen fra Copenhagen Business School forsker i, hvordan arbejdspladser kan blive bedre til at inkludere psykisk syge. Hun mener, det er vigtigt at erkende, at kolleger med psykiske lidelser ofte kræver mere af en arbejdsplads end personer med et fysisk handicap.
- Vi må være ærlige omkring, at der er forskel på at sidde i kørestol og så have en psykisk sårbarhed. Humør-svingninger og ustabilitet kan være svære at forstå. Løsningen er ikke bare at træne den enkelte i at blive mere robust. Derimod skal både kolleger og ledelse i fællesskab blive bedre til at forstå psykisk sygdom og få de rette redskaber, så de ikke bliver forskrækkede, men kan støtte den pågældende i at være på arbejdspladsen. Ledelsen skal gå forrest. Det er ikke nemt, men det er muligt, hvis virksomheden anerkender, at det er en krævende opgave, siger Pernille Steen Pedersen.
Formanden for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen, mener, at modstanden mod at ansætte psykisk syge i en del tilfælde bunder i modstand fra kolleger og mellemledere.
- Hvis en kørestolsbruger skal starte på en arbejdsplads, så skal der være en rampe og et hæve-sænkebord. Især kolleger og mellemledere skal have bedre adgang til at få viden om, hvordan rampen ser ud, når en psykisk handicappet skal have et job. Vores oplevelse er, at mange virksomheder gerne vil hjælpe, men de giver op, fordi det er for besværligt. Samtidig kommer modstanden nok mere fra kolleger og mellemledere end fra den øverste ledelse, siger Knud Kristensen.
Michael Roldhave har netop fået bevilget førtidspension på grund af angst, stressrelateret depression og PTSD.
- På en måde er det fint, at jeg kan tage det roligt. Men jeg føler det også som et nederlag, for jeg burde jo have 10-15 år mere tilbage på arbejdsmarkedet, siger Michael Roldhave.