To piger på 12 antændte i kådhed en brand torsdag aften under leg.
Det er i hvert fald politiets antagelse, efter at brandvæsenet blev kaldt ud til en brand i en lade ved 18-tiden.
Det oplyser DR Nordjylland.
Laden ligger på Damgårdsvej i Klim uden for Fjerritslev.
Først kunne politi og brandvæsen ikke sige noget om brandårsagen.
Det viste sig dog, at der var en forklaring siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi:
- To piger havde bygget en hule i forbindelse med en leg. For at holde varmen havde de tændt et bål, som udviklede sig. De foretog noget i kådhed, de ikke skulle have gjort.