Tømrerfar er ikke sur, han er skuffet
"Simpelt hen ikke godt nok," siger de unge svende om byggeriets overenskomst.
Søren Elkrog Friis
For 14 dage siden luftede seks tømrersvende deres forventinger til byggeriets overenskomst i Avisen.dk.
De drømte om bedre vilkår for sygefravær, barsel og barns anden sygedag.
Men ingen af delene blev til noget, ligesom opgøret med østarbejderne spillede fallit.
Se hvad svendene siger om resultatet.
"Det virker jo ikke som om, vi har fået en skid. Fagforeningskontingentet har vist været spildt i denne omgang," siger 28-årige Sebastian Vinding. Foto: Søren Elkrog Friis
"Øv, der var virkelig plads til forbedringer for forældre," siger Christian Østergaard, som havde satset på, at 3F ville kæmpe hårdt for 'de bløde pakker', når der ikke var udsigt til lønfest. Foto: Søren Elkrog Friis
Tre kroner mere i timen på sygelønnen og en smule mere fleksibilitet for barsel var, hvad det blev til. Men der kom hverken mere mandebarsel eller kortere ansættelseskrav for løn under sygdom ud af forhandlingerne. Foto: Søren Elkrog Friis
"Men sådan er håndværkerbranchen. Hvis du har barn syg, spørger mester altid som det første, hvorfor din kone ikke bare bliver hjemme," siger Søren Larsen, som overvejer at stemme nej til overenskomsten. Foto: Søren Elkrog Friis
"Det er gået fuldstændig hen over hovederne på byggebranchen, at det er moderne at være en ordentlig far og familiemenneske. Det er simpelt hen utroligt, at man ikke kan rette op på det," siger Sebastian Vinding. Foto: Søren Elkrog Friis
Svendene er skuffede over præstationen fra topforhandlerne i 3F, og sender varme tanker til deres 'gamle' forbund TIB. "De var Danmarks dyreste, men i det mindste var de vores," siger Christian Østergaard. Foto: Søren Elkrog Friis
Se næste billeder