18 tidligere elever på Havregården Lille Kost- og Dagskole i Smidstrup ved Gilleleje har sagsøgt tre myndigheder for ikke at gribe ind og forhindre krænkelser af dem, mens de gik på skolen.
Derfor kræver de godtgørelse for i alt knap 5,5 millioner kroner - svarende til 300.000 kroner per person. Det viser et påstandsdokument, som Ritzau har fået aktindsigt i.
Mandag eftermiddag falder dommen i sagen ved Retten på Frederiksberg.
Her skal retten vurdere, om Socialtilsyn Hovedstaden, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) skal betale godtgørelse for ikke at have grebet ind, da eleverne gik på kostskolen.
Skolen lukkede i 2020, efter at det kom frem, at eleverne på kostskolen havde været udsat for blandt andet seksuelle overgreb eleverne imellem, fysisk og psykisk vold, selvskadende adfærd, selvmordsforsøg og et stort forbrug af alkohol og stoffer.
De 18 elever var i perioden 2014 til 2020 anbragt på kostskolen, mens de var børn eller unge.
Ifølge advokat Frederikke Plange, der sammen med advokat Mads Krøger Pramming fører sagen for eleverne, blev der i første omgang rejst et erstatningskrav over for de tre sagsøgte tilsynsmyndigheder, som blev afvist.
Derefter valgte eleverne i stedet at sagsøge myndighederne.
- Det betyder noget for de tidligere elever på kostskolen, at nogen bliver stillet til ansvar for ikke at have forhindret det omsorgssvigt, de var udsat for under deres ophold på Havregården.
- For flere af eleverne har deres oplevelser på kostskolen haft store konsekvenser for deres videre livsførelse, siger Frederikke Plange til Ritzau.
Men ifølge advokat Jonas Christoffersen, der repræsenterer Frederiksberg Kommune, som Socialtilsyn Hovedstaden hører under, har kommunen ikke overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om retten til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling, som sagsøgernes påstand ellers lyder.
- Frederiksberg Kommune er meget berørte over den måde, eleverne er blevet behandlet på, mens de har været anbragt på Havregården.
- Men vi mener ikke, at sagsøgerne har ført bevis for, at de er blevet udsat for nedværdigende og umenneskelig behandling, der strider mod den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3, siger han til Ritzau.
Ifølge advokat Frederikke Plange vil de 18 tidligere elever overveje at anke sagen, hvis myndighederne bliver frifundet.
Arbejdstilsynet og STUK har ikke ønsket at kommentere sagen.
/ritzau/