Hvis alle de brandmænd, der har fået anerkendt deres kræftsygdom som en arbejdsbetinget lidelse, skulle holde en fest, ville der blive langt mellem de festglade gæster.
Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser nemlig, at kun en enkelt brandmand har fået anerkendt sin kræft som arbejdsbetinget i perioden 2007-2011.
Tallet overrasker ikke en af 3Fs eksperter i arbejdsskader og erhvervssygdomme.
"En anerkendelse kræver jo, at skaden er anmeldt, og mange brandmænd anmelder ikke deres kræft," siger Kjeld Jensen og uddyber:
"Der er en lang udviklingstid på kræft, og derfor sker der en underrapportering. De syge ser ikke altid, at sygdommen hænger sammen med deres job, hvis kræften først rammer, når de f.eks. er gået på pension."
Californiske brandmænd har det lettere
At cancer er lang tid om at udvikle sig fra celle til knude er ikke den eneste ting, der besværliggør det at få erstatning for danske brandmænd.
"I Californien underskriver brandmænd en kontrakt på deres første arbejdsdag. I kontrakten står der, at det er forbudt at ryge tobak. Hvis brandmændene overholder kontrakten, men alligevel får kræft, får de pr definition anerkendt canceren som en arbejdsbetinget lidelse, som de kan få erstatning for," siger Kjeld Jensen fra 3F.
Herhjemme er det anderledes.
I Danmark skal den syge brandmænd kunne bevise, at han har fået kræft på jobbet.
Testikel- og tyktarmskræft er ikke "rigtig" kræft
Arbejdsskadestyrelsen har nemlig ingen brancherettede liste over erhvervssygdomme.
Det har myndighederne i Australien og Canada. Begge lande har anerkendt henholdsvis 12 og 14 kræftformer som brandmandskræft heriblandt testikel- og tarmkræft.
Arbejdsskadestyrelsen har en liste over 23 kræftsygdomme, som alle faggrupper kan anmelde, men kræft i hjernen, som står på både den australske og canadiske liste, er ikke med. Det samme gælder en række andre kræftformer.
"Selvom en dansk brandmand, der har en hjernesvulst godt kan få sin sag behandlet, selvom sygdommen ikke er på listen, må det alt andet lige være nemmere at få en erstatning, hvis hans sygdom står på sagsbehandlernes liste," mener Tommy Kjær, der er næstformand i Brandfolkenes Organisation.
Også 3F mener, at idéen er smart.
"Med de brancherettede lister bliver det pludselig myndighederne, der skal bevise, at brandmanden ikke er blevet syg på jobbet, og det er mere retfærdigt," mener Kjeld Jensen fra 3F.
Hjælp fra Kræftens Bekæmpelse
Arbejdsskadestyrelsen mener dog ikke, at der er noget at udsætte på den sagsbehandling, der finder sted.
"Vi indhenter i de sager, hvor der er tvivl om årsagssammenhængen mellem den arbejdsmæssige belastning og kræftsygdommen, ofte en udtalelse fra forskningschefen hos Kræftens Bekæmpelse," oplyser styrelsen.

Sikkerheden sejler på brandstationerne. Brandmænd presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr
Læs hele sagen her
Brandmænd og kræft
Brandmænds risiko for at få testikelkræft er 50 procent højere end den gennemsnitlige befolkning.
Risikoen for at få prostatakræft er 30 procent højere.
Risikoen for at få lymfekræft (Non-Hodgkin-sygdommen) er 21 procent højere.
Det viser en videnskabelig gennemgang af en stribe aktuelle og valide forskningsprojekter.
Kilde: International Agency for Research on Cancer (IARC)<
Anmeldte arbejdsskader 2007-2011
Strubekræft 1
Lungekræft 3
Lungehindekræft 1
Brystkræft 1
Blærekræft 2
Andre kræftformer 2
Ti brandmænd har anmeldt deres kræftsygdom. Kun en har fået sygdommen anerkendt som arbejdsbetinget.
Kilde: Arbejdsskadestyrelsen