Det var først, da sygeplejerske Vivi Holst sidste sommer havde sagt sit job op, at det gik op for hende, hvor stresset hun egentligt havde været.
- En hel måned lå jeg og kunne ingenting ud over at lægge puslespil og se lidt Tour de France. Det kom bag på mig, at stress kan gøre så meget ved kroppen, fortæller hun til Avisen.dk.
Den 58-årige midtjyde har arbejdet i sundhedsvæsnet, siden hun i 1984 blev uddannet sygeplejerske. Siden har hun både været mellemleder på et plejecenter og haft ansvaret for at bevilge hjælp til handicappede borgere.
Men sidste år fik hun nok af det offentlige sundhedsystem. Hun sagde op, begyndte på en uddannelse som kropsterapeut på Totum Skolen for Kropsterapi, og har nu planer om at starte som selvstændig behandler.
En sur, gammel kartoffel
- Jeg følte, at jeg var ved at blive en sur, gammel kartoffel. Jeg blev irriteret på mine kolleger, men i stedet for at snakke med dem om tingene, sad jeg bare og surmulede. Jeg kunne ikke lide mig selv. Sådan er jeg jo ikke normalt, siger Vivi Holst.
Hun begyndte at få ondt i maven, når hun gik på arbejde.
- En dag gik det op for mig, at jeg ikke havde haft reel indflydelse på, hvordan jeg arbejdede i årevis. Det satte nogle tanker i gang, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Flertal af danskere føler sig presset på arbejdet
Helt konkret var det en omrokering på arbejdspladsen, som gjorde udslaget. Vivi Holst var kontaktperson på nogle sager med handicappede borgere i Vejle Kommune, men pludselig skulle hun i stedet samarbejde med nogle kolleger om mange flere sager - hvilket betød, at borgerne skulle forholde sig til flere forskellige kontaktpersoner.
- Det kunne jeg ikke se mig selv i. Jeg følte, at det gav borgerne en dårligere service, siger Vivi Holst.
"Det er helt vanvittigt"
Hun var på det tidspunkt ansat som visitator i Vejle Kommune.
Men oplevelsen af, at det i det offentlige kun er gået den forkerte vej for ansatte i det offentlige sundhedsvæsen, er generel, understreger hun.
Da Vivi Holst som nyuddannet arbejdede på et plejehjem som nattevagt, gik hun som regel hjem med oplevelsen af at have lavet sit arbejde færdigt. Hun og kollegerne havde været rundt ved alle patienter, og de havde fået den pleje og omsorg, som de skulle have.
Men med årlige besparelser og øgede krav til dokumentation uden ekstra tid til at dokumentere ordentligt, må sygeplejerskerne løbe hurtigere og hurtigere. Derfor har de ikke tiden til at komme hele vejen rundt om borgeren og følge tingene til dørs, som hun udtrykker det.
- Jeg tager mig til hovedet, fordi vi har nogle ansatte, som farer rundt og ikke har tid til noget. Jeg ved ikke, hvad det er man tror, man kan forlange af folk. Det er helt vanvittigt, siger hun.
Vivi Holst har fundet arbejdsglæden igen som selvstændig behandler. Her behandler hun deltagerne i et motionsløb. Foto: Privatfoto
"Så får vi at vide, at vi skal tænke ud af boksen, men ... "
En lille, konkret ting af stor betydning er for eksempel, at det plejede at være sygeplejerskerne, som kom med mad til patienterne. Men det blev besluttet, at det var spild af deres tid - så den opgave bliver nu varetaget af servicemedarbejdere. Men man glemte, at det faktisk var under måltiderne, at patienterne åbnede op og fortalte sygeplejerskerne om, hvordan de ellers havde det.
- Så der går noget vigtig information tabt, mens sygeplejerskerne bare løber stærkere og stærkere. Mad plejede at være en del af den grundlæggende sygepleje. Nu er det sådan noget, de er nødt til at afsætte temadage til, siger hun.
Som både tidligere mellemleder og tidligere tillidsrepræsentant har hun indtryk af, at cheferne tit vil det bedste for de ansatte, men der sker noget på vej ned gennem systemet. Det hele bliver for rigidt, for topstyret og formålsløst.
- Man sender mellemledere af sted på kursus, men følger ikke op på, hvad de bliver uddannet i. Man opretter temadage, hvor man hver gang får at vide, at vi skal tænke ud af boksen, men når det kommer til stykket, må der jo ikke laves om på noget alligevel, fortæller Vivi Holst.
Danser i bilen
Efter hun havde sagt sit job op, fik Vivi Holst en stressreaktion og blev sygemeldt. Set i bakspejlet havde det været under opsejling i flere år, er hendes fornemmelse. Men langsomt begyndte hun at sove bedre om natten. Mavesmerterne forsvandt. Og hun fik en ro inden i og en vished om, at hun havde taget den rette beslutning.
Når Vivi Holst er færdig som uddannet kropsterapeut, vil hun starte som selvstændig behandler.
- Jeg ser frem til at jeg igen kan føle, at jeg kan gøre alt, hvad jeg kan, for det enkelte menneske, som kommer til mig, og gøre tingene færdige. Og at jeg selv bestemmer, siger hun.
Beslutningen om springe ud som selvstændig har også givet hende en glæde ved faget, som hun længe har savnet, fortæller hun.
- Vidste du, at man kan danse, mens man kører bil? Nogle aftener, når jeg kørte hjem fra undervisning, tog jeg mig selv i at sidde og danse på sædet i bilen, mens jeg hørte radio. Fordi jeg bare var så glad.