Michael Bundesen er igen på hitlisterne. Denne gang er det hans malerier, som tiltrækker folks opmærksomhed.
Således kan Billed Bladet fortælle, at Michael Bundesen udstillede ved kunstmessen Art Nordic i Lokomotivværkstedet i København, og publikum var så begejstrerede for hans værker, at han solgte flere i løbet af messen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Shu-bi-dua med Michael Hardinger (tv) og forsanger Michael Bundesen anno 2011 - et år før blodproppen stoppede "Bonden". Foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix/arkiv
Slut med Shu-bi-dua
I disse dage er det seks år siden Michael Bundesen fik en blodprop i hjernen, og for en lille uges tid siden fortalte flere af medlemmerne af Shu-bi-dua, at det var slut med "Fed Rock", "Hvalen Hvalborg" og "Den Røde Tråd". Michael Bundesen kan nemlig ikke optræde mere.
Det kom efter Michael Bundesen for fem uger siden meddelte, at han ikke kan synge mere. Hans stemmebånd er delvist lammet.

Michael Bundesen fotograferet i januar sidste år. Foto: Simon Læssøe/Scanpix/arkiv