- Vi er blevet en del af de triste statistikker.
Sådan skriver teknologi-virksomheden ZenzeTech ifølge mediet Electronic Supply i et opslag på LinkedIn.
Virksomheden skriver videre, at man ikke kom i mål med en investeringsrunde inden december 2023, og at virksomheden derfor går konkurs.
Konkursen bekræftes af et opslag i Statstidende, noterer Electronic Supply.
Det var Christian Bygballe Haahr og Magdalena Paul, som stiftede ZenzeTech.
ZenzeTech stod bag en digital indlægssål, som skulle forbedre livskvaliteten hos patienter med Parkinsons sygdom.
Indlægssålen kunne informere om, hvor velmedicineret patienten er og gennem en digital logbog sikre, at lægen kan give den rette medicindosis.
Sålen som skulle måle patientens gang og trådløst sende data, som skulle bearbejdes med algoritmer og kunstig intelligens - herunder informationer om blandt andet hastighed, skridtlængde og asymmetrisk gangart. (Foto: Erhvervshus Hovedstaden/PR)